Next Wave: Brintbusser i norden

Som en del af projektet Next Wave har Brintbranchen udarbejdet en rapport med anbefalinger i forhold til udrulningen af brintbusser i Norden.

Next Wave-rapport: Perspectives and Potentials for Hydrogen and Fuel Cell busses in the Nordic Region

Projektet Next Nordic Green Transport Wave (Large Vehicles) – forkortet blot Next Wave – er et nordisk samarbejdsprojekt, hvor de nordiske brintorganisationer sammen skal analysere de nordiske muligheder, der er for brint til den tunge transport og sammen sikre, at der kan komme skub på udviklingen gennem strategisk udrulning.

Brintbranchen har i projektet været ansvarlig for at udarbejde en analyse og skrive en rapport med anbefalinger til en større udrulning af både brintbusser og infrastruktur. Rapporten er nu offentliggjort, og blev præsenteret på et webinar, hvor også Ballard og Solaris var repræsenteret.

Du kan finde rapporten her Next Wave Perspectives and potentials for hydrogen and fuel cell buses in the Nordic Region.

Debat: Hjemmemarked er afgørende for dansk brint og PtX

I en klumme hos Energy Supply understreger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, at det er afgørende for den danske stilling på brint- og PtX-området, at vi styrker hjemmemarkedet for de grønne løsninger.

Debat: Hjemmemarked er afgørende for dansk brint og PtX

Brint og PtX er afgørende ikke bare for den grønne omstilling i bl.a. transportsektoren, men også for fremtidens grønne erhvervs- og væksteventyr. Danmark har allerede en stærk værdikæde på brint og PtX til transport, men hvis vi fra dansk side skal sikre os de massive erhvervs- og eksportpotentialer disse løsninger repræsenterer, så kræver det, at vi i langt højere grad end nu, implementerer de løsninger herhjemme, som vi eksporterer til resten af verden. Behovet for et stærkt hjemmemarked er afgørende for at få brint og PtX ud over rampen, sådan lyder budskabet fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en klumme hos Energy Supply.

Du kan læse hele klummen her.

 

Airbus satser på brint

Den store flyproducent Airbus Aircraft har offentliggjort hele tre bud på brintdrevne flymaskiner.

Airbus ZEROe. Foto: Airbus Aicraft

Airbus melder sig på brintbanen med ambitiøs plan om brintfly

Den europæiske flyproducent Airbus Aircraft har i går i en pressemeddelelse offentliggjort, at virksomheden satser på at udvikle tre forskellige typer brintdrevne fly. Flymaskinerne har alle fået kodenavnet “ZEROe” og Airbus arbejder på at få flyvene i luften i 2035.

De tre prototyper skal kunne fragte op til 200 passagerer, og flyve 2000+  sømil. Direktør i Airbus Aircraft, Guillaume Faury, udtaler i pressemeddelelsen: 

”Dette er et historisk øjeblik for den kommercielle luftfartssektor som helhed, og vi vil spille en førende rolle i den vigtigste overgang, denne industri nogensinde har set. De koncepter, vi afslører i dag, giver verden et glimt af vores ambition om at skabe en dristig vision for fremtiden for nulemissionsflyvning. Jeg er overbevist om, at brugen af brint – både i syntetiske brændstoffer og som en primær strømkilde til kommercielle fly – har potentialet til at reducere luftfartens klimapåvirkning markant.”

Brintfly kræver politisk opbakning og gennemtænkt brintinfrastruktur


Samtidig med denne ambitiøse udmelding, advarer Airbus også, at omstillingen til elektrofuels i luftfarten ikke kommer af sig selv. Selskabet opfordrer politikerne til at skabe de rigtige rammevilkår, og konstaterer, at storstilede infrastrukturprojekter i og rundtom lufthavne bliver en nødvendighed.

Læs hele pressemeddelelsen på Airbus Aircrafts hjemmeside.

Pressemeddelelse: Private elnet kan blive genvejen til elektrificering af samfundet

Brintbranchen, Dansk Fjernvarme og Wind Denmark opfordrer til, at elforsyningsloven ændres sådan at ejere
af vedvarende energiprojekter ikke skal betale tariffer til netselskaberne når de opstiller bl.a. vindmøller i deres
eget område. Generelt opfordrer organisationerne til, at brugen af elnettet gøres mere omkostningsægte og
at projekter ikke skal betale for at bruge det kollektive net, når de ikke bruger det.

avedøreværket vindmøller

Private elnet kan blive genvejen til elektrificering af samfundet

Forbrug af elproduktion fra egne vindmøller bag elmåleren på et forbrugssted, såkaldt eget forbrug, er i dag
som udgangspunkt underlagt tarifbetalinger til det kollektive elnet, uanset at denne type projekter ikke
belaster det kollektive elnet. Dette medfører, at elproduktion, som føres direkte fra egne vindmøller ind til
f.eks. en varmepumpe på et fjernvarmeværk i dag er pålagt at betale nettariffer under samme vilkår, som hvis
vindmøllen var placeret i den anden ende af landet. F.eks. skal eget forbruget i dag betale tariffer til Energinet,
uanset, at man ikke anvender Energinets transmissionsnet til at forsyne elforbrug indenfor eget område.

Det ønsker Brintbranchen, Dansk Fjernvarme og Wind Denmark at få ændret, fremgår det af høringssvar
indsendt i forbindelse med høringen af de forestående ændringer af elforsyningsloven.

”Den grønne omstilling betyder, at vi skal ændre en lang række tariffer og love. Bilafgifterne er et ligetil
eksempel, men ift. tariffer på el, er der også meget store summer på spil, da brugen af elnettet i dag ikke er
omkostningsægte, og man også skal betale tariffer uden man benytter elnettet. Det er naturligt, at
virksomheder, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at opstille tilskudsfrie vindmøller også skal
have en anden profil på tariffer, hvis de ikke benytter det kollektive elnet eller kun benytter elnettet i meget
lille omfang. Ift. fremtidig udvidelse i brugen af store varmepumper i fjernvarmen er dette afgørende, og derfor
håber vi på lydhørhed for at ændre loven,” siger John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme. .

Krav om tariffer spænder ben

Det er i dag muligt for opnå dispensation fra kravet om betaling af nettariffer, når man har f.eks. vindmøller i
egen installation, men det kræver, at egen produktion og elforbruget er etableret på samme matrikel eller
sammenhængende matrikler. Dette er en barriere for mange potentielle projekter.

”Kravet er en stor hæmsko, og det vil ikke undre mig, hvis vi kommer til at se, at store elforbrugere vil opkøbe
jord for dermed at lave større matrikler, hvorpå de så må trække elledninger for at omgå de rigide regler om
kollektiv betaling. Det vil være en molbohistorie uden vindere, hvis det ender sådan, og derfor kalder al logik
på, at vi ændrer elforsyningsloven, sådan at den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet kan ske
billigst muligt,” siger Søren Klinge, elmarkedschef i Wind Denmark og peger på, at det faktum, at det kan være
billigere at opkøbe jord og installere et privat elnet end at benytte et eksisterende offentligligt elnet, er
grotekst. Han gør desuden opmærksom på, at EU’s lovgivning giver mulighed for at lempe de danske regler.

Brint er af flere udnævnt til at være en af de væsentligste grønne brændsler i fremtiden, og derfor er der flere
steder rundt om i landet planer om at lave anlæg, der kan lave brint, både med strøm fra vindmøller på land
og hav.

”Det bidrag som bl.a. brint vil give til energisystemet reflekteres ikke i de nuværende tariffer. Der er et politisk
ønske om at benytte grønne brændsler, men for at mindske prisen mest muligt kræver det, at de danske PtX-anlæg ikke skal pålægges tariffer, hvis de selv opstiller møller og ikke belaster det kollektive elnet. Den
tarifrabat som Energinet tidligere har introduceret, er i denne sammenhæng ikke brugbar for at sikre
konkurrencedygtighed,” siger Tejs Lausten Jensen, direktør i Brintbranchen, og fremhæver at
problemstillingen f.eks. også vil være relevant i forhold til en PtX-fabrik i København, som skal tilsluttes en
kommende havmøllepark ved Bornholm.

For kommentarer:

  • Peter Alexandersen, kommunikationschef i Wind Denmark, 2225 9072, pal@winddenmark.dk
  • Eleonore Fenne, konsulent i Brintbranchen, 3127 0320, kemf@brintbranchen.dk
  • Frederik Høj Rühne, pressekonsulent i Dansk Fjernvarme, 2161 5866, fhr@danskfjernvarme.dk

Pressemeddelelse: Dansk tilslutning til Clean Hydrogen Alliance vigtig for både klima og erhvervsliv

Den danske regering har tilsluttet sig Clean Hydrogen Alliance – et vigtigt skridt for både klima og dansk erhvervsliv, mener Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.

Pressemeddelelse: Dansk tilslutning til Clean Hydrogen Alliance vigtig for både klima og erhvervsliv

Den danske regering har netop offentliggjort, at Danmark tilslutter sig den europæiske brintalliance, Clean Hydrogen Alliance. Alliancen arbejder for at understøtte implementeringen af den brintstrategi, som EU fremlagde tilbage i juli. Clean Hydrogen Alliance samler medlemslande, industrier, brancheorganisationer og andre nøgleinteressenter i EU, med det formål at styrke brint- og Power-to-X-industrierne (PtX), udrulningen af infrastruktur m.m. Det er det arbejde, Danmark nu går aktivt ind i.

Dagens udmelding fra regeringen glæder direktøren for hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, Tejs Laustsen Jensen:

”Det er afgørende, at vi fra dansk side støtter op, og aktivt er med til at forme den store satsning på brint som sker i Europa i disse måneder. Derfor er det også afgørende, at Danmark nu tilslutter Clean Hydrogen Alliance. I Brintbranchen har vi sammen med en række af vores medlemmer allerede tilsluttet os alliancen, og det et meget vigtigt skridt, at regeringen nu også vælger at engagere sig i den store europæiske brintsatsning. Grøn brint bliver afgørende for omstillingen af de europæiske energisystemer, og det er vigtigt, at Danmark er forrest i det felt, der leder indsatsen. Ikke mindst for at sikre, at den europæiske satsning sker på grundlag grøn brint, der er baseret på vind og sol. Så der er grund til at rose regeringen for nu at gå aktivt ind i arbejdet”.

Ifølge Brintbranchens direktør er der store muligheder for Danmark i implementeringen af EU’s brintstrategi. Ikke mindst i lyset af, at EU-kommissionens formand Ursula Von der Leyen i sin ”State of the EU”-tale tidligere i dag, understregede, at brint er et nøgleområde i genopretningen af den europæiske økonomi efter Corona-krisen:

”I Danmark har vi alle tænkelige forudsætninger for at lede store dele af den grønne omstilling i Europa – det gælder ikke mindst på brint og PtX, som vi nu ved, er blandt de nøgleteknologier, der skal bane vejen mod fossil uafhængighed. Der skal investeres massivt i udviklingen af implementeringen af brint- og PtX-løsninger, og i Danmark har vi en særdeles stærk værdikæde af virksomheder, som allerede i dag har en international tilstedeværelse. Det fundament skal vi naturligvis bygge ovenpå, og Danmark kan blive storeksportør af både teknologi, brint og brintbaserede produkter, hvis vi satser på det her område. Vi har et stærkt afsæt for at sikre, at de arbejdspladser, den eksport og vækst som følger de store EU-investeringer, i høj grad kommer til at gavne Danmark”.

Men trods de grønne, danske styrkepositioner, advarer Tejs Laustsen Jensen dog mod, at vi i Danmark kommer til at hvile på laurbærrene, og derved sakke bagud i det grønne kapløb:

”Vi er nødt til at handle nu, hvis vi skal fastholde den grønne førertrøje. Overalt omkring os udvikles og implementeres nationale brintstrategier, og de store europæiske planer suppleres af massive nationale investeringer. Vi er nødt til at gøre det samme i Danmark, hvis vi vil udnytte vores styrkeposition, og høste de gevinster, der ligger i brint og PtX, hjemme såvel som på eksportmarkederne, siger brintdirektøren, og afslutter:

”Vi ved, at teknologierne virker, vi eksporterer dem allerede til resten af verden, så nu skal vi skabe det hjemmemarked, som er afgørende for at indfri de potentialer, som den grønne omstilling har for Danmark. Det handler om statslige investeringer, men også om rammevilkår – f.eks. i forhold til elnettet – der skaber reel mulighed for at udnytte Danmarks vindpotentiale til brintproduktion. Brintbranchen ser som repræsentant for den samlede danske brint- og PtX-industri frem til at deltage i regeringens partnerskab om den kommende danske PtX-strategi”.

 

For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Direktør Tejs Laustsen Jensen, tlf.: 26 23 94 43, eller kommunikationskonsulent, Line Strauss Jørgensen, tlf.: 28 29 65 28.

 

Danmarks Grønne Fremtidsfond

Mandag præsenterede regeringen Danmarks Grønne Fremtidsfond, der booster eksisterende fonde til gavn for grønne arbejdspladser og eksport.

Fra faktaark om Danmarks Grønne Investeringsfond, finansministeriet

Danmarks Grønne Investeringsfond

I går præsenterede regeringen Danmarks Grønne Fremtidsfond. Fonden fik plads på finansloven for 2020, og får en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner. Pengene skal gå til investeringer og vækst af nye løsninger og teknologier samt udbredelse og eksport af grønne løsninger og projekter. Der afsættes 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner i 2021 og 264 millioner fra 2022 og frem.

Pengene skal gå til at styrke indsatserne i eksisterende fonde: Eksportkredit Fonden, Vækstfonden, Danmarks Grønne Investeringsfond samt Investeringsfonden for Udviklingslande.

Formålet med at øge støtten til fondene er at skabe nye, grønne arbejdspladser og styrke eksportindsatsen for danske teknologier, der kan understøtte den grønne omstilling globalt. Her er brint og PtX oplagte områder at styrke, til gavn for både nye arbejdspladser og nye eksportmarkeder.

I en pressemeddelelse fra Finansministeriet fremgår det, at fonden vil kunne generere mange nye arbejdspladser og øget finansiering til grønne projekter:

“Baseret på erfaringer med tidligere investeringsprojekter forventes det, at Fremtidsfonden kan blive løftestang for privat finansiering i et omfang op til 85 mia. kr. Samlet set kan Danmarks Grønne Fremtidsfond derved generere op mod 110 mia. kr. til finansiering af grønne virksomheder og projekter.

Med etableringen af fonden vil Danmarks investeringer i grønne løsninger og grøn dansk eksport få et markant boost. Baseret på erfaringer fra virksomheder, der tidligere har fået finansiering fra de underliggende fonde, vurderes det, at Fremtidsfonden kan skabe basis for at understøtte 27.500 grønne job.”

Du kan læse mere om Danmarks Grønne Fremtidsfond her.

Thise Mejeri satser på brint

Det økologiske mejeri, Thise, har valgt at investere i en brintlastbil, der skal være i drift i 2021. Det kan være første skridt på vejen til at omstille deres vognpark til brint.

Thise Mejeri satser på brint

Flere og flere virksomheder tager et aktivt ansvar i den grønne omstilling, og finder de steder på deres områder, hvor klimabelastningen kan formindskes. Det gælder også Thise Mejeri i Roslev, der nu tager endnu et stort skridt på vejen mod bærdygtighed. Det økologiske mejeri har allerede satset på grøn strøm og varme, og nu gælder det grøn brint. Den største post på Thises CO2-regnskab er nemlig udledningen fra deres ni lastbiler. Derfor har de valgt at investere i en brintlastbil, som skal sættes i drift allerede næste år. Brinten til lastbilen tanker de hos GreenLab, som ligger 14 km. fra mejeriet. 

Om brintsatsningen udtaler adm. direktør, Poul Pedersen:
“Det er ikke bare tågesnak. Det er det her, som vi skal i gang med. I 2021 skal vi meget gerne have den første ude at køre. Vi er kendt for at tage nogle skridt til at starte med, som ikke ved første øjekast er en god forretning, men det bliver det. Jeg er overbevist om, at de fossile brændstoffer er noget, som udgår hurtigere, end man regner med.

Det, der afholder mange bilfirmaer fra at investere i brint, er, at der først skal udvikles nogle påfyldningsmuligheder, og det er enorme beløb. Vi får mulighed for at bruge Thise Mejeri og Greenlabs synergier. Jeg har ikke nogen forstand på at producere brint, men jeg har forstand på at køre en bil hen til Greenlab for at fylde den op med brint.”

Læs mere her.

Danmarks første brintbusser indviet i Aalborg

Danmarks tre første brintbusser har været i drift i Nordjylland siden april, men nu er de officielt blevet indviet.

Transportminister Benny Engelbrecht (tv.) og direktør i Brintbranchen Tejs Laustsen Jensen til indvielsen af brintbusserne i Aalborg.

Danmarks første brintbusser indviet i Aalborg

Torsdag markerede en milepæl i omstillingen af den offentlige transport. Tre brintbusser kører allerede i Nordjylland, og har været i drift siden april, og i går blev de officielt indviet. Transportminister Benny Engelbrecht (S) og regionsformand i Nordjylland, Ulla Astman (S), stod for den ceremonielle overklipning af røde bånd ved både busserne og tankningsanlægget. 

Busserne er endnu et skridt på vejen mod omstillingen af den offentlige transport til bæredygtige drivemidler. De tre busser er bygget af den belgiske busfabrikant, Van Hool, og brændselscellemodulerne er produceret af Ballard i Hobro. 

Om indvielsen udtalte Ulla Astman til TV2 Nord:
“Det er en festdag for Aalborg og regionen, at vi kan være med i så stort et projekt her sammen med fem andre europæiske byer og prøve brintbusser af. Det er en kæmpestor investering på over 11 mio. kr., der er gjort for at indkøbe de her tre brintbusser og være med i det her projekt over de næste tre år.”

Transportministeren var enig i, at brintbusserne er vigtige, og understreger, at Nordjylland i høj grad er på forkant på transportområdet:
“Det er rigtigt spændende, at Aalborg her er på forkant med tingene. Jeg har også være har med åbningen af de første selvkørende busser i Danmark, og nu er det de første brintbusser. Det er altså rigtig spændende at komme til Nordjylland, som er sådan et innovativt område på transport.”

Læs mere her, og se et klip af en bustur hos TV2 Nord her.

Teknologineutral fokus i Eldrup-rapport

Eldrup-kommissionen har d. 7. september fremlagt sin rapport om fremtidens bilbeskatning i Danmark, hvor Kommissoriet præsenterede fire afgiftsmodeller, alt efter hvor stærkt det politiske ønske er ift. at udskifte bilparken med nul- og lavemissionsbiler.

Eldrup-kommission fokuserer på teknologineutrale løsninger i rapport

Det glæder Brintbranchen, at Kommissionens rapport har et teknologineutralt fokus, hvor det er klimabelastningen, som er centralt, og ikke om der er tale om en bil drevet af el, brint eller metanol. Dog anerkender Eldrup-kommissionen, at der er betydelige satsninger på brint og e-fuels i verden omkring os, og at dette skal indgå i de danske overvejelser omkring fremtidens afgiftssystem.

Afgiftsmodeller

Som konkrete punkter fra rapporten kan nævnes, at Kommissionen lægger vægt på indfasning af nul- og lavemissionsbiler, et nyt CO2-afhængigt tillæg i registreringsafgiften, og at nye ejere af nul- og lavemissionsbiler kan få midlertidigt tilskud til anskaffelsen af en nul- eller lavemissionsbil.

Overordnet er der tale om markante forslag til omlægning af afgifterne, som Eldrup-kommissionen præsenterer i fire forskellige afgiftsmodeller, som stiger i ambitionsniveau og dermed også i omkostningerne for samfundet. I den første afgiftsmodel vil der være 500.000 nul- og lavemissionsbiler på de danske veje i 2030, i anden afgiftsmodel 600.000, 750.000 i den tredje model og en million i det fjerde, og mest ambitiøse model, som Eldrup-kommissoriet ikke selv mener er realistisk.

Hurtig implementering

I rapporten kan det læses, at Kommissionen holder fast i et værdibaseret element i beskatningen. Brintbranchen mener, at det er helt afgørende, hvordan dette implementeres i den politiske proces og det er klart i fokus i Brintbranchens videre arbejde på området.

Som en del af finansieringen foreslås også en vejafgift for lastbiler, hvilket er et tiltag, der kan få stor betydning for udbredelsen af lastbiler på brint og e-fuels, da en sådan afgift vil kunnen bidrage til at skabe de bedst mulige rammebetingelser herfor, såfremt den differentieres ift. klimabelastning

I det videre arbejde og den politiske proces, som forventes at blive kort – det er formentlig et spørgsmål om dage eller uger, inden der landes en aftale om afgiftssystemet – vil Brintbranchen naturligvis arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for brændselscellebilerne, herunder sikre stabile rammer længst muligt.

Rapporten er koncentreret om personbilerne, da dette har været kommissionens opgave. Regeringen vil komme med et selvstændigt transportinitiativ ift. resten af transportsektoren, inkl. busser, lastbiler m.v. inden længe.

Læs hele Eldrup-rapport her.