I dag er et forsøg om at få de delegerede retsakter på brint afvist, blevet stemt ned af EU-Parlamentet. Det langtrukne forløb om godkendelsen af de to delegerede retsakter, der er afgørende for rammerne for grøn brintproduktion, er derfor nu tilbage på ret kurs mod en endelig godkendelse.
Det bringer glæde og lettelse til både den danske og europæiske brint- og Power-to-X-industri, der nu efter mere end et års forsinkelse, kan se frem til en afklaring af reglerne for grøn brint. Reglerne om grøn brint, defineret i retsakterne, er afgørende for at få skabt de rammer, som industrien skal navigere i, og derfor er den kommende godkendelse fra EU en vigtig milepæl. Sådan lyder det fra Tejs Laustsen Jensen, direktør for hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, Brintbranchen:
”Det er meget glædeligt, at EU-Parlamentet nedstemte forslaget om at afvise retsakterne. Det ville have haft tæt på katastrofale konsekvenser for den europæiske brint- og PtX-industri, hvis forløbet blev forsinket endnu engang. Brintindustrien i Europa har et kæmpe potentiale, men tid er en mangelvare, når man ser på præcis hvor hurtigt udviklingen går i andre lande – ikke mindst i USA og Kina. Nu er vi tilbage på rette spor, og den endelige godkendelse af retsakterne er en formsag. Det er et kæmpeskridt fremad for brint og PtX i Europa, og dermed for de danske muligheder for at være drivkraft i udviklingen.”
Læs mere:
Spørgsmål eller kommentarer?
Tejs Laustsen Jensen – direktør Brintbranchen
tlj@brintbranchen.dk
tlf. 26 23 94 43