Brintbranchen underskriver brev om stål
Brintbranchen er blandt afsenderne på et brev til den nye EU-Kommission, hvor vi opfordrer Kommissionen til at skabe et førende marked for brug af lav carbon stål ved at anvende stål produceret ved hjælp af brint i bilproduktionen i Europa.
I brevet argumenterer vi bl.a. for, at der skal aftales et maksimalt kulstofindhold for stål i kombination med en underkvote for ikke-fossilt stål, der anvendes i køretøjer, og at Kommissionen indleder internationale forhandlinger for at fremme grønne pilotmarkeder på COP30 og efterfølgende.
På denne måde skabes der efterspørgsel på brint i den europæiske stålindustri, samtidig med at produktet (stål) kan anvendes i en anden europæisk industri.