Brintbaserede brændstoffer til fly: Uden politisk støtte får vi ikke luft under vingerne

78 procent af danske brintaktører mener, at Danmark har potentialet til både at blive producent og eksportør af brintbaserede flybrændstoffer (e-SAF). Samtidig mener branchen, at der er behov for statslige investeringer og garantier for at sænke finansieringsrisikoen på produktionssiden og dermed stimulere markedet for e-SAF. Derudover ønsker branchen politisk indgriben, der kan bygge bro mellem producenter og aftagere i forhold til indgåelse af aftaler.

Det er nogle af hovedkonklusionerne af en ny undersøgelse om brintbaserede brændstoffer i luftfarten lavet af Rambøll.

Hvert år udfører Rambøll, medlem hos Brintbranchen, en holdningsundersøgelse blandt de vigtigste aktører inden for Power-to-X på det danske marked. I år dykkede Rambøll ned i e-SAF.

Rapporten kommer i alt med seks hovedkonklusioner, der både belyser muligheder, udfordringer og mulige løsninger for at få etableret en stærk værdikæde for produktion og eksport af brintbaserede flybrøndstoffer i Danmark.

Få adgang til rapporten hos Rambøll her: Power-to-X: Holdningsundersøgelse blandt de vigtigste aktører i Danmark