Mærsk og A.P. Møller Holding har stiftet et nyt selskab, C2X, som skal producere grøn metanol i stor skala. Det skriver selskabet på sin egen hjemmeside. Metanol er et alternativt brændstof, som kan bruges til at reducere CO2-udledningen fra blandt andet shippingindustrien. Mærsk har allerede bestilt flere containerskibe, som kan sejle på grøn metanol, men der mangler producenter af det klimavenlige brændstof. Derfor har Mærsk-familien besluttet at tage sagen i egen hånd og investere i en række fabrikker, som skal fremstille metanol ved hjælp af vedvarende energi.

De to første fabrikker bliver bygget i Egypten og Spanien, men planen er at udvide til flere kontinenter inden for få år. C2X har som mål at producere tre millioner ton grøn metanol i 2030, men det er kun en brøkdel af den potentielle efterspørgsel. Derfor opfordrer selskabet også andre aktører til at komme med på den grønne bølge og bidrage til den globale omstilling.

Nyheden kommer i samme uge at Mærsk får døbt deres første e-metanolskib Laura Mærsk i København af formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen.