dec202024

Danmarkshistoriens største havvindsudbud skulle have cementeret både Danmarks ambitioner og indfrielsen af 70%-målsætningen, men endte i stedet i fiasko uden bud.

 

Forklaringen skal findes i en kombination af flere uheldige faktorer, hvorfra én er den store usikkerhed omkring den fremtidige brintinfrastruktur i Jylland. For der er gensidig afhængighed mellem brint og havvind i Danmark,  og derfor er brintinfrastrukturen en vigtig del af den løsningspakke for havvind og Danmarks position som grønt foregangsland, der nu skal sættes i værk.

 

Der skal findes en løsning, som både sikrer, at brintinfrastrukturen rulles ud, og at det sker i et tempo, som gør danske producenter i stand til at ramme det europæiske marked for brint.

Brintbranchens udspil til, hvad der på brintsiden bør gøres for at realisere Danmarks havvindspotentiale, er følgende:

 

  1. Aftalen om finansiering af brintinfrastruktur skal grundlæggende revideres

Kort sagt er sammenhængen mellem brint og havvind at:

  1. Brintproducenter er afhængige af havvind, fordi de har brug for store mængder grøn strøm.
  2. Havvindsudviklere er afhængige af brintproducenter for at kunne afsætte (en del af) deres el på fornuftige markedsvilkår og for at skabe den nødvendige fleksibilitet.
  3. Brintinfrastruktur er helt afgørende for at kunne transportere den grønne brint fra produktionsstederne til forbrugscentrerne rundt om i Europa.

Alle er derfor afhængige af hinanden – og sikkerhed for, at infrastrukturen nu også kommer, er afgørende for, at brintproducenter og havvindsudviklere kan investere.

Med dette in mente, bør den politiske aftale om finansiering af brintinfrastruktur (april 2024) revideres, således at den indbyggede ”project-on-project”-risiko forsvinder, som er konsekvensen af det nuværende bookingkrav.

Brintbranchens forslag:

  • Lav en ny politisk aftale, hvori der udstedes en statslig garanti for opførsel af hele den danske backbone-brintinfrastruktur. Udbygning og planproces kan faseopdeles, i fald dette er eneste mulighed for at denne strækning kan stå færdig og klar til idriftsættelse i 2030.
  • Implicit heraf: Fjern det nuværende booking-krav på 1,4 GW for hele backbone.

 

  1. Nordsøens havvindsparker skal re-udbydes hurtigt og tidslinjen for brintinfrastruktur skal accelereres

Havvind og grøn brint indgår i flere af Danmarks og EU’s mål for 2030. Det er derfor kritisk, at havvindsparkerne i Nordsøen re-udbydes hurtigst muligt.

Samtidig skal det tilsikres, at processen også accelererer udbygningen af brintrør, og at begge processer er koordineret. Ift. tidslinjen for brintrøret, bør projektet om nødvendigt deles op i faser, således at det såkaldte ”nedre-T” udvikles først og idriftsættes senest i 2030, mens finansieringsbetingelserne fastholdes også for de øvrige faser af Danish Backbone West, som bør idriftsættes senest i 2035.

 

  1. Eventuelt støtte- eller risikodelingsordninger skal skrues sammen med bl.a. brintregulering for øje

 

EU’s definition af grøn brint (”RFNBO”) siger bl.a. at den strøm, der bruges til at producere brint, ikke må have fået statsstøtte. Hvis man løser udfordringerne for havvind ved at give havvind en form for statsstøtte, kan strømmen herfra ikke længere bruges til produktion af grøn brint – i hvert fald ikke hvis det skal tælle med i opfyldelsen af EU’s krav. Derfor skal i designet af en ny udbudsmodel for havvind, alle reguleringer for brint (og risici af dem) også holdes for øje.