Europæisk brintbank kommer med tre puljer i årets auktion

Det fremgår af høringsmaterialet for den europæiske brintbanks tredje auktion, at der i år kan ansøges til produktionsstøtte i tre forskellige spor:

  • Grøn brint (RFNBO) – 400 mio. euro
  • Brint til maritimt brug – 200 mio. euro
  • Lav-karbon brint produceret med elektrolyse – 400 mio. euro

Bankens såkaldte Terms & Conditions (regler og vilkår) er i høring til og med d. 14. september.

Brintbankens tredje auktion (som går under navnet IF2025) forventes lanceret inden årets slutning. Pengene kommer fra EU Innovation Fund.

Den europæiske brintbank er et finansieringsinstrument, som har til formål at trække brintproduktion i EU i gang ved at forbinde udbud og efterspørgsel med hinanden. Brintbanken havde sin første pilotauktion i 2023, hvor der var 800 mio. euro til grøn brint. I 2024 havde brintbanken et budget på omkr. 1 mia. euro fordelt over to spor (grøn brint og maritimt).

Læs mere: Terms and Conditions European Hydrogen Bank (IF2025)