Businesscase for den første danske brintinfrastruktur godkendt
I går eftermiddag gav klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard det grønne lys til, at den første del af den danske brintinfrastruktur, det såkaldte Syvtal, kan gå over til anlægsfasen. Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.
Syvtallets strækning ligger fra Esbjerg til Veerst, og fra Veerst til Frøslev ved den tyske grænse. Røret skal bestå af 45 kilometer nyt rør mellem Esbjerg og Veerst, og 88 kilometer konverteret naturgasrør fra Veerst mod den tyske grænse.
Næste to skridt er:
- Kapacitetssalg i 2026, hvor brintindustrien skal booke mindst 0,5 GW kapacitet i brintrøret
- Energinet skal indgå en aftale med den tyske gas-TSO, Gasunie Deutschland, der gensidigt forpligter til at bygge brintrør til landegrænsen. Det er forventningen, at aftalen indgås i 2028.
Læs mere hos Energinet.
