Den europæiske brintbank åbner for dens anden runde i foråret 2024. Det har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, annonceret i sin åbningstale til European Hydrogen Week. EU-Kommissionen vil tilføre banken 2,2 mia. euro i starten af det nye år. Det bringer brintbankens samlede pulje på 3 mia. euro, da bankens første auktion, som åbner for ansøgninger senere i denne uge, er på 800 mio, euro.

I en artikel i EnergiWatch kommenterer Brintbranchens direktør brintbankens øgede beløb: ”Europa har et massivt behov for at øge produktionen af grøn brint hurtigt, og her er brintbanken et helt centralt redskab, og Danmark bør stå med gode muligheder for at klare sig godt i de kommende budrunder.”

Brintbranchen opfordrer EU-Kommissionen til at kigge på bankens udbudsdesign allerede nu: ”Der er nu brug for, at vi hurtigt, inden anden runde starter, får indarbejdet andre kriterier, bl.a. cybersikkerhed og ESG, i bankens udbudskriterier, så vi sikrer, at der er sammenhæng mellem vores energi- og industripolitik i Europa, og at udbuddene ikke unfair bliver domineret af elektrolyseanlæg fra tredjelande – herunder Kina,” siger Tejs Laustsen Jensen i en skriftlig kommentar til EnergiWatch.

Læs mere: EU-Kommissionen annoncerer anden auktion i brintbanken

Læs mere: Artikel EnergiWatch – EU lægger an til tocifret milliardauktion for brint