En ny analyse fra Energinet viser en potentiel milliardstor samfundsøkonomisk gevinst ved at lave et nedgravet brintsystem i Jylland og koble det til Tyskland. Da brint er nyt i det danske energilandskab, og markedet er i en opbygningsfase, er beregningerne præget af en vis usikkerhed. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har godkendt Energinets ansøgning om at igangsætte et modningsprojekt. Det skriver Energinet i en pressemeddelelse i dag.

Energinet skønner, at samfundsgevinsten af etablering af en brintrørledning fra nord til syd, den såkaldte backbone, potentielt vil give en samfundsgevinst, der vil ligge mellem 30-75 mia. kr. frem til 2060.

“I branchen er der ingen tvivl om, at infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at vi kan udbygge brintproduktionen ud fra de markedsmæssige muligheder, der ligger i det europæiske brintmarked på 20 mio. ton i 2030, og i at udnytte det VE-potentiale, vi har til rådighed i vores havarealer, så vi kan producere de grønne brændstoffer, vi har brug for,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen i en artikel i Børsen Bæredygtig som reaktion.

 

Læs mere: Børsen Bæredygtig – Nye tal: Brintrør i Jylland vil give gevinst på mindst 30 mia. kr.

Læs mere: Analyse – Nyt projekt skal forberede etablering af rørledninger til transport af brint

Spørgsmål eller kommentarer?

Tejs Laustsen Jensen – direktør Brintbranchen
tlj@brintbranchen.dk
tlf. 26 23 94 43