Det seneste skud på Bliss Anand Groups stamme, startup-virksomheden YAAI Green Energy c/o Brdr. Christensens, har meldt sig ind i den danske hovedorganisation for brint og Power-to-X, Brintbranchen.
Det er YAAI Green Energys mission at bidrage til en grønnere verden for de kommende generationer og selskabet udvikler og producerer elektrolyseteknologi som del af denne mission. Med en placering i Danmark er YAAI Green Energy nu klar til at opskalere deres produktion og levere deres elektrolyseteknologi til de europæiske markeder.
Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, glæder sig over at kunne byde velkommen til YAAI Green Energy i medlemskredsen:
”Vi er rigtigt glade for, at YAAI Green Energy har valgt at melde sig ind i Brintbranchen. YAAI Green Energy er langt fremme i udviklingen af elektrolyseteknologi, og deres løsninger skaber både klimaresultater og forretningsmuligheder. Jeg glæder mig til at samarbejde med YAAI Green Energy.”
Repræsentant for YAAI Green Energy, Yuvraj Anand, Chief Executive Officer hos Brdr. Christensens ApS udtaler:
“Hos YAAI Green Energy c/o Brdr. Christensens ApS mener vi, at hvis der er en fremtid, skal den være grøn. Derfor stræber vi efter at bidrage effektivt til en grøn fremtid ved produktion af elektrolyseteknologi til grøn brintproduktion. Vi er glade og stolte over at blive en del af Brintbranchen – en organisation i front på den bæredygtige omstilling, der skal drive den økonomiske vækst uden skadelige emissioner.”
Spørgsmål eller kommentarer?
Tejs Laustsen Jensen – direktør Brintbranchen
tlj@brintbranchen.dk
tlf. 26 23 94 43