Video: Hvad betyder finansieringsaftalen om brintinfrastruktur?

Et bredt flertal i Folketinget indgik d. 5. april en aftale om finansieringsrammen af en dansk brintinfrastruktur. Brintbranchen mener, at aftalen er et helt centralt skridt for den videre grønne omstilling i Danmark, men samtidig bekymrer det også Brintbranchen, at aftalens præmisser risikerer at gøre etableringen af infrastrukturen svær.

Aftalen indeholder fem centrale præmisser :

  • Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
  • Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
  • Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
  • Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
  • For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.

(Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet)

Hør Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, fortælle i denne video, hvad Brintbranchen ser af muligheder og udfordringer i nedenstående video.