Lettelse, kombineret med ærgrelse. Det er reaktionen fra den danske brintbranche på, at EU-Kommissionen efter mere end et års forsinkelse har offentliggjort de såkaldt delegerede retsakter, der sætter de fremtidige rammer for, hvad der kvalificerer sig som grøn brint i Europa. ”Vi havde håbet på noget bedre, men nu kan vi i det mindste komme videre,” siger direktør Tejs Laustsen Jensen i en kommentar.  

Brintbranchen, og andre brintaktører på tværs af Europa, har i månedsvis beklaget, hvordan usikkerheden om de fremtidige regler har forhindret investeringer i produktion af grøn brint og andre brintbaserede produkter, som metanol og ammoniak, de såkaldte RFNBO’s (Renewable Fuels of Non-Biological Origin). Derfor modtages meddelelsen fra Bruxelles om, at de delegerede retsakter nu er offentliggjort også med tilfredshed. Men selvom Brintbranchen er glad for afklaringen, så er det beklageligt, at EU-Kommissionen i sidste øjeblik også har inkluderet el fra atomkraft som en mulig kilde til produktion af grøn brint.

”Det har været et langt, uskønt, og til tider endog direkte pinagtigt forløb, vi har været vidne til over det sidste år. Derfor er jeg i dag først og fremmest glad for, at vi nu kender det fremtidige grundlag, som den danske brintindustri og vores europæiske kollegaer skal arbejde på fremover. Når det så er sagt, så har processen – inkl. de sidste ugers kamp mellem medlemsstaterne og Kommissionen – desværre ikke ført til det resultat, vi kunne ønske os. Det er særligt ærgerligt, at atomkraft nu bliver en del af den pakke, der kvalificerer til grøn brint, og at man i det hele taget har slækket på kravene til mængden af vedvarende energi. Men det er nu engang resultatet og samlet set står Danmark med rigtigt gode muligheder for at levere både grøn brint, metanol, ammoniak og Sustainable Aviation Fuel (SAF) til resten af Europa. Men det forudsætter naturligvis, at vi får rejst de mængder vind og sol, vi officielt har ambitioner om. Det er en vigtig del af fundamentet for en stærk dansk PtX-industri,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Brintbranchen glæder sig samtidig over en af de andre sidste-øjebliksændringer, der kom med, inden EU-kommissærerne sagde endeligt ja til retsakterne sent fredag aften, nemlig at det bliver de samme krav, der kommer til at gælde brint produceret indenfor og udenfor EU.

”Det er meget afgørende, at de krav vi nu skal arbejde under i Danmark og resten af EU også gælder for den brint, der i de kommende år bliver importeret til Europa fra resten af verden. Et er, at de europæiske regler både er forsinkede og på visse stræk svært administrativt håndterbare, men havde vi samtidig åbnet en ladeport for greenwashing via importeret brint, så var det for alvor blevet bizart. Nu har vi et grundlag på plads – også uden for EU. Det giver mulighed for, at f.eks. danske virksomheder kan udvikle VE-projekter rundt om i verden og finde aftag i Europa, men underminerer ikke produktionen i Europa. Det er vigtigt, også i lyset af de aktuelle planer om udformningen af EU’s kommende Brintbank,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Hurtig godkendelse

Nu hvor EU-Kommissionen har fremlagt sit endelige bud på retsakterne, har hhv. medlemslandene og Europa-Parlamentet to måneder til enten at sige ja eller nej til forslaget. Og selvom retsakterne ikke er perfekte, så opfordrer Brintbranchen til, at den videre godkendelsesproces bliver så hurtig og gnidningsløs som mulig:

”Selvom retsakterne ikke er perfekte, er tiden ikke til yderligere usikkerhed. Vi står midt i en klima-, energi- og forsyningskrise, og i en presset konkurrencesituation. Der er akut brug for udbygning og opskalering af den grønne brint- og PtX-produktion i Danmark og Europa. Derfor er det vigtigste nu, at vi kommer videre fra det regulatoriske bespænd, vi i EU har skabt for os selv i det sidste år. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at både Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet hurtigst muligt godkender retsakterne. Så vi kan komme videre, og bl.a. forholde os til det store globale konkurrencepres, især fra USA og Kina, som den Europæiske brintindustri er udsat for. For at vi nu endelig har retsakterne på plads, er langt fra tilstrækkeligt til, at vi er på niveau med vores konkurrenter. Men det er et vigtigt første skridt, og så skal vi – i forlængelse af sidste uges EU-topmøde – hurtigst muligt have set på de øvrige rammevilkår, herunder statsstøtte, standarder, beskyttelse af kritisk infrastruktur m.v.,” siger Tejs Laustsen Jensen.