Brint er en farveløs gasart og det grundstof, der er mest af i universet. Brint findes ikke i sin rene form på jorden og skal derfor fremstilles ved hjælp af f.eks. elektrolyse. Elektrolyse er en proces, hvor man ved hjælp af strøm spalter vand. Når vandet spaltes, frigives brint- og iltmolekyler.

I Danmark er det ambitionen, at vi kun skal bruge strøm fra vedvarende energikilder som vind og sol til elektrolyseprocessen. Det betyder, at danskproduceret brint bliver grøn brint. 

I dag er dette langtfra tilfældet på verdensplan, hvor mere end 90 procent af den samlede brintproduktion er baseret på fossil energi som naturgas og kul. Det medfører en betydelig CO2-udledning, og derfor er fokus i Danmark på udvinding af såkaldt grøn brint, hvor vi udnytter vores geografiske placering med masser af blæsevejr.

Power-to-X betyder ordret at omdanne strøm (power) til noget andet (x). Det er et begreb, som dækker over de processer, hvor strøm fra f.eks. vedvarende energi udnyttes til at fremstille:

Grøn brint ved hjælp af elektrolyse, hvorefter det kan videreforædles til noget tredje, som f.eks. e-metanol og ammoniak, der kan bruges som såkaldt grønt brændstof til f.eks. fly og skibe.

Begrebet Power-to-X dækker altså over mere end blot brintproduktion og inkluderer andre slutprodukter end den rene brint. 

For at forstå, hvorfor brint spiller en helt særlig rolle i den grønne omstilling, skal man skelne mellem: at være energikilde og/eller energibærer. 

Når brint er blevet fremstillet takket være elektrolyse, kan den nemlig være en effektiv energibærer, som kan gemme overskydende vedvarende energi fra vindmøller og solceller.

Det betyder, at vi f.eks. kan gemme overskydende vindmøllestrøm i form af brint fra dage, hvor det blæser meget, og bruge det på dage med svag vind, eller hvor solen ikke skinner.

Brinten kan lagres i undergrunden eller i containere, hvis der er tale om små mængder. Den store udfordring med vedvarende energi har altid været, at den er svær at gemme til andre tidspunkter. Men den udfordring løser brint altså for os. 

Brint kan også bruges i sin rene form som energikilde i den tunge del af transportsektoren, som er svær at elektrificere. Brint kan f.eks. anvendes direkte som brændstof i lastbiler eller busser.

Vi kan også videreforædle brint til f.eks. e-metanol eller ammoniak, der kan bruges som grønt brændstof til fly og skibe. De grønne brændstoffer kaldes også electrofuels og har et væld af anvendelsesmuligheder.

For at gennemføre en grøn omstilling kræver det, at vi sætter flere teknologier i spil, som kan erstatte fossil energi. Vi skal elektrificere, hvor det giver mening, samtidig med at vi forbedrer mulighederne for at bruge brint og grønne brændstoffer i f.eks. industrien og den tunge transport.

Brint kan danne grundlag for en mangfoldighed af grønne løsninger på tværs af det traditionelle energisystem og kan ses som energipolitikkens altmuligmand, der kan forbinde sektorer med hinanden.

Som energibærer hjælper brint os med at gemme overskydende vedvarende energi fra sol og vind og kan f.eks. gøre energi fra vindmøller tilgængelig i hele vores energisystem på alle tidspunkter af døgnet. Brint gør det muligt at udnytte den grønne energi mere optimalt ved at flytte energi på tværs af sektorer eller ved at fremskynde eller udskyde forbrug. Et konkret eksempel på sektorkobling er f.eks., når fjernvarmenettet udnytter den varme, der opstår i forbindelse med elektrolyseprocessen.

 

Vi kan uden at forurene køre, sejle og flyve på brint enten i sin rene form eller i en videreforædlet form, hvor brint er blevet omdannet til f.eks. e-metanol eller ammoniak.

 

Brint kan tilmed også fungere som såkaldt feedstock (råmateriale) i produktionen af eksempelvis stål, plast og gødning. Brint kan altså mere end blot fungere som en vigtig grøn energikilde. Det har også et stort potentiale som bæredygtigt råmateriale i fremstillingsindustrien.