I dag har IPCC udgivet den anden del af deres 6. rapport om de globale klimaforandringer, som fokuserer på effekterne af klimaforandringerne og den globale temperaturstigning. Konklusionerne er også denne gang ikke til at misforstå: De menneskeskabte klimaforandringer vil gå hårdest udover de regioner, hvor befolkningen ikke har de nødvendige ressourcer til at bekæmpe de ødelæggende effekter af temperaturstigningerne.

IPCCs rapport gør det endnu engang tydeligt, at det kun kan gå for langsomt med energitransitionen, samt reduktioner af CO2-udledningen i industri- og transportsektoren. Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, udtaler i reaktion på rapporten:

”Det er nu, at vi skal handle. Vi skal væk fra at bruge fossile kilder til vores energiforsyning og i andre brancher, og vi skal overgå til grønne alternativer. Brint og Power-to-X spiller en meget vigtig rolle i denne transition. I Danmark er vi allerede godt i gang med at introducere brint- og PtX-løsninger i de sektorer, hvor det ikke giver mening at elektrificere. Nu skal vi sørge for, at vi holder tempoet højt og gøre alt, hvad der ligger i vores magt, for at mindske klimakrisen.”

Læs hele rapporten her: Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability