Højdepunkter for 2025 – og prioriteter for 2026
Julen står for døren, og traditionen tro er det tid til at gøre status over året, der gik, og sige en stor tak til både medlemmer, venner af huset og øvrige samarbejdspartnere.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at de grønne industrier har været under pres, og fortsat er det – det gælder også for brint og PtX. Men, det betyder ikke, at udviklingen er gået i stå – tvært imod er flere afgørende milepæle på industriområdet nået, bl.a.:
✔️ European Energy åbnede for metanolproduktionen i Kassø
✔️ Everfuel indviede HySynergy i Fredericia
✔️ Topsoe slog dørene op til deres spritnye fabrik i Herning
Danmark står derfor i en utroligt stærk position i forhold til at accelerere omstillingen med grøn brint og PtX. Det er ikke alene vigtigt for den grønne omstilling herhjemme, men i allerhøjeste grad også for at styrke den europæiske forsyningssikkerhed og den strategisk afgørende energimæssige uafhængighed.
Hør mere om Brintbranchens prioriteter for næste år i videoen nedenfor, hvor direktør Tejs Laustsen Jensen forklarer, hvorfor det bl.a. er vigtigt at få sat gang i produktionen af flydende PtX-brændstoffer til Forsvaret.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår!
