Everfuel har midlertidigt stoppet al brug af sin brinttrailerflåde, efter der er opstået en funktionsfejl og lækage på én af Everfuels brinttrailere. Som konsekvens af lækagen har Everfuel under kontrollerede forhold udluftet brinten fra alle dens brinttrailere. Traileren er placeret i Nederlandene i et omhegnet område og lækagen fandt sted d. 10. juni. Lækagen udgjorde ingen risiko for mennesker og omgivelserne. Det skriver Everfuel i en meddelelse.
I en indledende undersøgelse kunne det konstateres, at en ventil var årsagen til lækagen. Lige nu undersøger Everfuel om det var en isoleret fejl eller om der kan være tale om en systematisk fejl.
Læs mere på Everfuels hjemmeside.