Eksportfremstød Texas og Louisiana
Dansk Erhverv arrangerer sammen med Brintbranchen og Trade Councils energiteam i Houston et eksportfremstød til Texas og Louisiana med fokus på Power-to-X, grøn brint og vedvarende energi fra den 15.-20. september 2024.
Texas og Louisiana er én af i alt syv hubs i USA, der de kommende år modtager betydelig offentlig milliardstøtte til udbygning af sin brintinfrastruktur. De to stater langs den Mexicanske Golf vil derfor være omdrejningspunkt for en væsentlig teknologisk afprøvning og opbygning af kapacitet inden for brint, hvilket repræsenterer et betydeligt eksportpotentiale for danske virksomheder og rådgivere.
Program
Vi planlægger et ugelangt fremstød, der starter med tre dage i Houston, Texas efterfulgt af to dage i New Orleans, Louisiana. Programmet vil indeholde en lange række møder med udviklere, energivirksomheder, myndigheder, erhvervsudviklingsklynger og andre relevante interessenter, såvel som site-visits og netværksevents.
Detaljeret program vil fremgå af www.danskerhverv.dk og www.brintbranchen.dk i takt med at det bliver bekræftet.
Værter
Fremstødet arrangeres af Dansk Erhverv, Brintbranchen Danmark og Udenrigsministeriet (Trade Council). Direktør for Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen, er vært for delegationen i Texas mandag – onsdag. Adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen er vært for delegationen torsdag-fredag i Louisiana. Timingen for fremstødet er planlagt, således er der er mulighed for at rejse direkte videre til New York Climate Week, der starter søndag d. 22. september.
Målgruppe
Eksportfremstødet er især målrettet danske energivirksomheder, underleverandører, specialister og rådgivningsvirksomheder inden for anlæg, drift, og vedligeholdelse af vedvarende energi, særligt inden for brintproduktion og -infrastruktur og økosystemet omkring disse.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt: Mandag d. 16. september 2024 til fredag d. 20. september 2024. Vi anbefaler, at man ankommer til Houston i løbet af søndag den 15. september.
Deltagergebyr: DKK 19.967 ex moms per virksomhed. Deltagergebyret inkluderer program og lokal transport mellem Texas og Louisiana for op til to deltagere pr. virksomhed. Fly og overnatning er ikke omfattet. Fremstødet er støttet af Trade Council og det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til at modtage eksportfremstød. Kan eller ønsker virksomheden ikke at modtage eksportstøtte, er deltagerprisen DKK 39.934 ex moms per virksomhed.
Frist for tilkendegivelse af interesse 8. juli 2024. Tilmelding er endelig bindende efter fremsendelse af faktura og endeligt program medio august. Fremstødet gennemføres ved minimum 10 interesserede virksomheder.
Frister
- Tilmeldingsfrist d. 8. juli 2024
- Afmeldingsfrist d. 8. juli 2024
Tilmelding sker via Dansk Erhvervs hjemmeside