Danmark som epicenter for grønne brændstoffer

Der er brug for en samlet dansk strategi for, hvordan vi skal producere og anvende grønne, brintbaserede brændstoffer frem mod 2035. Skal det lykkes, kræver det, at vi kommer i gang nu.

Det skriver Brintbranchen i samarbejde med Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark i et debatindlæg i Altinget i denne uge.

I indlægget understreges det, at Danmark allerede har teknologierne, værdikæden, erfaringen og de politiske intentioner til at blive en førende producent af PtX-brændstoffer.