Brint i Bruxelles

Et vigtigt møde om et vigtigt emne.

I går var Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i Bruxelles for at tale med EU-kommissær for energi og bolig, Dan Jørgensen. Blandt de drøftede emner var energipriserne, hvordan EU kan hjælpe med at binde produktion og forbrug af brint bedre sammen, og at Europa kan og skal være en grøn leder, bl.a. på brintområdet.

“Som altid en stor fornøjelse at mødes med energikommissær Dan Jørgensen! Men måske ekstra meget denne gang, for i svære tider er der brug for både hurtig og konkret handling, strategisk perspektiv såvel som globalt udsyn ift. de massive energi- og sikkerhedsudfordringer Europa står midt i. Og jeg rejste hjem fra Bruxelles betrygget i bevidstheden om, at det er på toppen af både kommissærens og Kommissionens dagsorden,” siger Tejs Laustsen Jensen om besøget og mødet.

Mødet foregik i selskab med Jorgo Chatzimarkakis, direktør Hydrogen Europe, og Daniel Fraile, chief policy officer i Hydrogen Europe.