Trump vinder valget i USA
I en kommentar til valgresultatet udtaler Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen:
”Det er jo ingen hemmelighed, at Donald Trump ikke har den grønne omstilling som politisk topprioritet. Anerkendelse af klimaforandringerne, dedikation til Paris-aftalen og opstilling af vedvarende energi kan alt sammen blive slået hjem, hvis den tiltrædende præsidents tidligere udmeldinger står til troende. Men det bliver også yderst interessant at se, om han vælger at stoppe den grønne motor, præsident Biden satte i gang med Inflation Reduction Act (IRA) – det kan i allerhøjeste grad få konsekvenser for den grønne, industrielle udvikling, også i Danmark,” udtaler Tejs Laustsen Jensen.
“Vi må og skal i Europa stå fast på vores kurs. Vi skal, om man så må sige, kunne klare os selv, og insistere på grøn handling. Den grønne omstilling er afgørende for klimakampen, industriel udvikling og strategisk uafhængighed, og det ændrer det Hvide Hus’ nye logerende ikke på,” afslutter Tejs Laustsen Jensen.
Spørgsmål eller kommentarer?
Tejs Laustsen Jensen
Direktør
tlj@brintbranchen.dk
tlf. 26 23 94 43