Stærkt internationalt netværk

I tillæg til det nationale arbejde varetager Brintbranchen også sine medlemmers interesser uden for Danmarks grænser. Det sker primært som medlem af brintbranchens europæiske organisation, Hydrogen Europe, hvor fokus er på EU’s energi-, klima-, og erhvervspolitik.  

Hydrogen Europe har de seneste år vokset sig til en stor betydningsfuld spiller i EU, som samler hele den europæiske brintindustri. Vores direktør Tejs Laustsen Jensen er i 2023 blevet valgt ind i bestyrelsen hos Hydrogen Europe.  

Brintbranchen har også et samarbejde med vores nordiske søsterorganisationer, Nordic Hydrogen Partnership, med en ambition om at skabe en stærk nordisk brint-hub. Og vi har et samarbejde med vores kollegaer i Skotland i Scottish Hydrogen and Fuel Cell Association. 

Medstifter af global alliance

Vi har udarbejdet et memorandum of understanding med H2Korea og The Spanish Hydrogen Association (AeH2).

Og sammen med blandt andre H2Korea var vi i 2022 med til at stifte den globale brintalliance, Global Hydrogen Industrial Association Alliance (GHIAA), der har til formål at styrke det internationale samarbejde i overgangen til en brintøkonomi.

Alt i alt har vi et stærkt internationalt netværk, der vokser med betydelig fart i takt med, at brint kommer på dagsordenen hos beslutningstagere i hele verden.