Den 1. juli trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der gør det muligt at udstede oprindelsesgarantier for brint. Det betyder, at PtX-aktører kan vise, at de handler med grøn brint. Det oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.

Brintbranchen har i lang tid været i dialog med Energistyrelsen om, hvordan man bedst kunne forme modellen for at udstede oprindelsesgarantier for brint, så den kunne dække producenternes behov bedst muligt. En vigtig del af diskussionerne gik ud på, i hvorvidt det havde en tilføjet værdi at have oprindelsesgarantier, når der fra EU’s side er formuleret delegerede retsakter (se for eksempel: Delegerede retsakter på brint vedtaget). Brintbranchen og Energistyrelsen kom frem til to mulige modeller, som efter en høringsperiode er endt i den nuværende form, som beskrevet i bekendtgørelsen.

I praksis betyder det, at brintproducenter nu kan markedsføre og handle med brint som grøn energi, ligesom det allerede er tilfaldet for el, gas og varme.

Læs bekendtgørelsen her: Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder

Spørgsmål eller kommentarer?

Adriana Guerenabarrena – Regulatorisk og analytisk chef
ag@brintbranchen.dk
tlf. 31 15 57 24