Holland får et nationalt brintnetværk, der skal forbinde store industrielle forbrugere i Holland, Tyskland og Belgien med lagringsfaciliteter og international forsyning. Det skriver energiinfrastrukturselskabet Gasunie i en pressemeddelelse.
Gasunie har taget investeringsbeslutningen for den første del af netværket, der vil koste omkring 1,5 milliarder euro og være færdigt i 2030. Arbejdet starter efter sommeren i Rotterdam, hvor den første strækning på over 30 kilometer vil løbe fra Tweede Maasvlakte til Pernis.
Det nationale brintnetværk vil bidrage til at gøre energiforsyningen mere bæredygtig ved at levere brint til industri og tung transport. Det vil også skabe forbindelser til andre lande og muliggøre storstilet lagring af brint, der kan give ekstra fleksibilitet i den grønne energiforsyning.
Netværket vil i høj grad bestå af eksisterende naturgasrørledninger, der bliver omdannet til brinttransport. Det vil spare miljøet og reducere omkostningerne med op til 75 procent sammenlignet med at bygge nyt infrastruktur.