GreenGo Energy vil udvikle en energipark i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor virksomheden vil realisere 4GW vedvarende energi, både vind og sol, og 2GW Power-to-X. Projektet har fået navnet Megaton. Det oplyser GreenGo Energy i en meddelelse i dag.

Ambitionen er, at energiparken skal producere mere end 1 million tons grønne brændstoffer om året, når parken er i fuld drift, hvilket efter forventning er i 2030. Endvidere oplyser GreenGo Energy, at den totale investering vil være omkring 60 milliard kroner, som skal hentes hos GreenGos kunder og partnere.

På projektet Megaton arbejder GreenGo Energy sammen med COWI, Arkitema og New Power Partners og er i tæt dialog med Ringkøbing-Skjern kommune.

Læs mere: GreenGo Energy udvikler energipark i Ringkøbing-Skjern

Illustration: GreenGo Energy