Over 100 virksomheder og organisationer, der repræsenterer brintværdikæden, heriblandt Brintbranchen, er gået sammen i et åbent brev for at opfordre EU’s medlemslande og EU’s politiske beslutningstagere til ikke at udvande EU-Kommissionens forslag om at sætte bindende nationale mål for infrastruktur af brinttankstationer. Underskriverne beder i brevet om opstille en ambitiøs forordning om alternative brændstoffer (AFIR) for at sikre, at grøn brint kan udleve sit potentiale i klimaindsatsen.
En integreret og strategisk udrulning af optankningsinfrastruktur for både brint- og eldrevne køretøjer vil være billigere end udelukkende at stole på én type infrastruktur eller begrænse specifikke teknologier til specifikke vejtransportsegmenter. En multiteknologisk tilgang vil give en overgang, der er hurtigere, mere omkostningseffektiv og som vil tjene alle forbrugere og forretningsmodeller.