I foråret 2023 blev den første brintfærge i verden sat i drift i vores naboland mod nord. En kæmpe bedrift, for hidtil havde det kun været rumfartsindustrien, der brugte flydende brint som brændstof.
Brintfærgen med navnet MF Hydra kan have 299 passagerer, 80 biler og ti vogntog ombord. Brændselscellerne, der omdanner den flydende brint til elektricitet, er udviklet i Hobro, Danmark.
I 2035 vil verdens største flyproducent, franske Airbus, lade et brintfly indgå i deres kommercielle drift. Det er i hvert fald ambitionen.
Mange flyselskaber eksperimenterer i disse år med brintteknologi, og i international luftfart er der generelt et stort fokus på sustainable aviation fuel (SAF). Mange af de SAF-løsninger, der arbejdes med, udleder dog fortsat CO2. Men det kan undgås, hvis brændstoffet i stedet er fremstillet af brint.
Også i Skandinavien er vi ved at forberede os til en fremtid med brintfly. Airbus har blandt andet indledt et samarbejde med SAS om at skabe en infrastruktur, som kan bane vejen og fjerne skyerne for brintflyvninger i Skandinavien i fremtiden.
Helt store spillere i bilindustrien som Daimler, Toyota, Hyundai og Volvo tester i disse år brintlastbiler på livet løs.
Både Daimler og Volvo forventer at opstarte masseproduktion af deres brintdrevne brændselscelle-lastbiler i anden halvdel af dette årti.
Det er dog koreanske Hyundai, der for alvor er gået forrest i produktionen af brintdrevne lastbiler. Allerede i 2020 lancerede de Hyundai Xcient, som er den første masseproducerede brintdrevne lastbil i verden.
Samme år sendte Hyundai de første grønne lastbiler til Schweiz, hvor de siden er blevet testet og udviklet i et joint venture-samarbejde med det schweiziske selskab H2 Energy. Et selskab, der også har store ambitioner for omstillingen til brint i Danmark, og som derfor arbejder på at få de brintdrevne lastbiler ud at køre på de danske motorveje.
Nej – er det korte svar. Brintbanken er et af verdens største finansieringsprogrammer for at fremme produktion af grøn brint fra vedvarende energikilder.
Programmet er bygget op omkring auktionsrunder, hvor virksomheder, der lever op til en række krav for produktionen af grøn brint, kan komme i betragtning til EU’s mange støttemilliarder i brintbanken.
Du kan få meget mere at vide ved at se denne explainer-video, hvor Brintbranchens chef for regulering og analyse, Adriana Guerenabarrena, forklarer alt fra, hvorfor banken slet ikke er en bank, til hvordan støtten vil blive udmøntet, og hvad ‘auction as a service’ betyder.
Vidste du, at ammoniak målt på vægt er det stof, der produceres næstmest af i verden? Det er kun overgået af svovlsyre. Begge stoffer bruges fx i stort omfang i kunstgødning, som der bruges mere og mere af i takt med, at der bliver flere og flere munde at mætte på jorden.
Der er derfor et kæmpe potentiale i at gøre den enorme verdensproduktion af ammoniak mere grøn. Danske Topsoe er verdensførende inden for udvikling af grøn ammoniakteknologi og er involveret i store banebrydende projekter i både USA, Danmark og Kina.
I Danmark kan vi også prale af at have det første såkaldte dynamiske grønne ammoniakanlæg i verden. Det blev indviet august 2024, ligger i Ramme ved Lemvig, og bag projektet står Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas. Den første grønne ammoniak ventes at blive produceret i slutningen af 2024.
Et vidtrækkende net af brintrør, der forbinder Norge i nord med Spanien i syd. Og som går hele vejen fra Frankrig i vest til Polen i øst. Det kan være virkeligheden, når vi kommer til 2040’erne.
Europa får en ny energimotorvej, hvor Danmark bliver en del af den færdselsåre, der forbinder nord og syd. Motorvejen skal kunne fordele brint til de mindre net af nationale brintrør og også være i stand til at modtage brint fra lande udenfor Europa. Endnu et signal om, at brint får en nøglerolle i fremtidens energisystem.
Tyskland vil i de kommende år investere knap 20 mia. euro i 9.700 kilometer brintrør, som skal forbinde industri, havne og lagringspladser i Tyskland med produktionssteder for grøn brint. For eksempel Danmark.
Den første brint skal flyde i rørene allerede næste år. Hele netværket af brintrør skal være færdig i 2032, og regeringen i Berlin har taget deres Geldbeutel op af lommen og er med til at finansiere den kommende tyske brintinfrastruktur.
Hvad gemmer sig bag den meget lidt mundrette forkortelse?
Se vores explainer-video om RFNBO’s.
Esbjerg, Aalborg og Fredericia er alle i større eller mindre grad ved at udvikle sig til hot spots for brint. Særligt i Esbjerg er fremtidsudsigterne for et kommende brinteventyr gode.
Det schweiziske energiselskab H2 Energy har således planer om at opføre verdens største brintfabrik i den sydvestjyske havneby. Anlægget skal stå klar i 2027, have en produktionskapacitet på 1 GW og H2 Energy er klar til at investere 7,5 mia. i det grønne energiprojekt.
Den danske kapitalforvalter CIP er også taget til Esbjerg, hvor de er ved at udvikle et af de største PtX-anlæg i såvel Danmark som Europa – nemlig Høst PtX Esbjerg. Det er et brint- og ammoniakanlæg, som CIP forventer at investere hele 15 mia. i.
CIP er verdens største kapitalforvalter indenfor grøn infrastruktur i energisektoren, og de forventer, at anlægget i Esbjerg er i drift i 2028/29. Også danske European Energy er til stede i Esbjerg, hvor de er i gang med at opføre et PtX-anlæg, der forventes at komme i drift i 2024.
Lige nu har vi ingen brinttankstationer i Danmark. De sidste blev lukket i 2023. Men når vi kommer til 2030, vil stationerne igen være en del af vores trafikale landskab. For EU har besluttet, at det senest i 2030 skal være muligt at tanke brint for hver 200 kilometer langs det europæiske vejnet. Og derudover skal man kunne tanke brint i transportknudepunkter.
Alle typer brintkøretøjer (fx lastbiler, busser, og minivans) skal kunne tanke på stationerne, og de skal have en kapacitet på ét ton brint om dagen. Alle EU-lande skal i 2027 kunne fremlægge en plan for, hvor stationerne skal ligge.