I en kommentar statsminister Mette Frederiksen og premierminister Narendra Modis fælles erklæring om et styrket samarbejde mellem Danmark og Indien, ikke mindst på energiområdet, siger Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen:
”Jeg er netop hjemvendt fra Indien, hvor jeg har mødtes med en række virksomheder og energi-producenter. Det er tydeligt, at den indiske interesse for grøn brint og PtX løsninger er store og det fælles potentiale enormt. Det kan få afgørende betydning for begge landes klimasituation, energiforsyning og for dansk erhvervsliv. I går så vi fx Topsoe styrke båndene til Indien omkring brint og PtX. Vi er i branchen klar til at understøtte de to statslederes ambitioner omkring grøn brint i et tæt samarbejde med begge landes regeringer. Derfor glæder det mig også meget, at statsministeren og premierminister Modi i deres fælleserklæring understreger, at Danmark og Indien skal samarbejdet omkring grøn brint. Det er et afgørende område for den videre grønne omstilling og en stor mulighed for at placere dansk erhvervsliv centralt i en af fremtidens helt afgørende strategiske klimaværdikæder.” siger Tejs Laustsen Jensen.