OL i brint

Sportssommeren fortsætter, og det samme gør Brintbranchens tema. Knap har følelserne lagt sig ovenpå EM, før Touren overtager begejstringen – og nu kommer OL. Atleter fra hele verden er samlet for at præstere og inspirere. Den olympiske ild, der efter sigende skulle have brændt, siden Prometheus stjal den fra Zeus, vil i år antænde en brintflamme, der vil brænde under legene i Tokyo.

Nedenfor kan du se en gennemgang af de discipliner, der gør sig gældende i den internationale brintkonkurrence. Hækkeløbet med de mange forhindringer, sprinten mod brinten i elektrolyse mål – og så kan du se, hvor langt man egentlig kan køre på et olympisk svømmebassin.

Hurdles på vejen mod RED III

Vejen mod brintsamfundet er fyldt med svære, strategiske hurdles, og det kræver dedikation og udholdenhed at overkomme de regulatoriske udfordringer, som ligger mellem EU i dag og den grønne målstreg. Mange hensyn skal tages, mangeh indringer skal overkommes og alle spring skal tages med eksakt præcision og balance for ikke at risikere styrt blandt feltet.

Det er helt afgørende for brintudviklingen, at EU lægger den ramme, der kan skabe den nødvendige fremdrift i – og rammevilkår for – udviklingen af industrien såvel som storskala implementering af brint og PtX i energisystemerne. Sidste år fremlagde EU sin meget ambitiøse brintstrategi, og sidenhen har flere lande præsenteret egne nationale brintstrategier – og endnu flere er under udarbejdelse.

Men EUs generelle, grønne initiativer er ikke en sprint at implementere. Det er et udfordrende forhindringsløb, hvor man knap er kommet over én hurdle, før en anden venter. Det handler ikke mindst om udarbejdelsen af the Renewable Energy Directive (RED) II og III.

RED på hvidt – kort og godt

I REDI blev der sat mål for vedvarende energi op for 2020, og efterfølgende udvidet med mål for 2030 i REDII. Men da den nuværende Kommission under Ursula von der Leyen vedtog den grønne pagt, Green Deal, var der et behov for at opdatere og tilpasse målsætningerne i REDII. De høje ambitioner for klima og vedvarende energi betyder, at REDII får en kortere levetid end forventet, og snart vil blive erstattet af REDIII.

Der opstår dog visse vanskeligheder idet der er nogle delegerede retsakter i REDII som endnu ikke er færdiggjort, men udarbejdelsen af RED III er allerede i gang. Det betyder, at der er visse overlap i lovgivningsprocesserne mellem REDII og REDIII – disse overlap vedrører dog ikke, hvilke regler, der er gyldige på et hvert givent tidspunkt.

Starten er gået

Lige nu befinder vi os på det punkt i løbet, hvor der er blevet lækket et udkast af den delegerede retsakt, der skal være implementeret 1/1 2022. Der er dog visse udfordringer med udkastet, hvis det lækkede dokument står til troende. Det handler om betingelserne for Renewable Fuels of Non-Biological Origin (RFNBOs), og de vækker bekymring hos brint- og PtX-industrien, da de kan true produktionen af grøn brint baseret på vedvarende energi. Brintbranchen har sammen med Drivkraft Danmark og Wind Denmark udarbejdet et positionspapir, der går i dybden med det lækkede udkast til den delegerede retsakt, og pointerer de problemstillinger, der kan hindre storskala produktion og derved forbrug af grøn brint.

De kommende strækninger frem mod 2023 løber gennem et udkast til RED III med mere ambitiøse mål, og forhåbentlig konkrete mål for grøn brint, der ligestiller det med andre energikilder. Næste hurdle er implementeringen af den delegerede retsakt, dernæst implementeringen af oprindelsesgarantien for grøn brint inden det sidste stræk på RED III-forhandlinger og -implementering.

Så kan EU holde kadencen i det internationale brintløb? Og hvilke hurdles skal overkommes for at sejre i det store EU-hækkeløb?? Nedenfor kan du se en oversigt over den nuværende situation og de udfordringer, det europæiske hold står overfor i de kommende år.

Sprinten mod brinten

Der er ingen tvivl om, at det internationale brintkapløb er skudt i gang. Over alt i verden har lande, virksomheder og grønne organisationer fået øjnene op ikke bare for de positive klimagevinster brint og PtX kan give, men i høj grad også de erhvervs-, eksport- og vækstpræmier, der ligger og venter på vinderen af det grønne kapløb.

Derfor har mange lande allerede udarbejdet brint- og PtX-strategier, og flere er på vej. Et af de vigtigste elementer i de strategier er målsætninger for elektrolysekapacitet. I EU’s brintstrategi lyder ambitionen på 6 GW i 2024, og i 2030 skal der være 40 GW i EU og 40 GW udenfor EU – der er således enorme potentialer for både producenterne af elektrolyseanlæg og den samlede brint- og PtX-værdikæde.

Startskuddet er gået, og alle har blikket stift rettet mod medaljerne og en plads på brintpodiet. Ambitionerne er høje, og konkurrencen er stor. Og hvor placerer Danmark sig i det stærke felt? I Danmark har vi endnu ikke en brint- og PtX-strategi, og som landskabet ser ud lige nu, er ambitionen kun 0,1 GW – hvilket står i skarp kontrast til de øvrige europæiske og internationale målsætninger. Men vi er – forhåbentlig – kun ved at varme op. De danske styrkepositioner på vedvarende energi og en eksisterende brint- og PtX-industri giver os klare fordele i løbet. Hvor andre nationer binder skoene, mens de spurter, kan Danmark tilbagelægge distancen med syvmilestøvlerne på. Det betyder dog ikke, at sejren er givet på forhånd. Det er afgørende, at den danske brint- og PtX-strategi kommer på plads hurtigst muligt, og at vores elektrolysemål matcher konkurrenternes ambitioner. I Brintbranchens udspil til en dansk brint- og PtX-strategi “VE 2.0” anbefaler vi, at målsætningerne bør være 1 GW i 2024 og 6 GW i 2030.

Nedenfor kan du se stillingen i elektrolyseløbet. De stærke europæiske løbere ligger flot og stabilt, men bliver hastigt overhalet af nye sprintere fra Chile og Sydkorea. Danmark bør derfor ikke vente alt for længe med at komme ud af starthullerne. De mange medaljer, vi har fra andre grønne discipliner, risikerer at tynge os i en sådan grad, at vi simpelthen ikke når målstregen, før løbet er forbi.

Elektrolysemålsætninger for 2030

Rejs rent

Grundet coronapandemien afholdes OL desværre uden tilskuere. Det er ærgerligt, både for atleterne og for alle de mennesker, der ville have valfartet til Tokyo for at opleve legene. Men det er endnu en ting, der ikke bliver helt som planlagt. Én af hovedsponsorerne bag de Olympiske Lege, Toyota, havde også høje ambitioner om, at legene – udover af muskelkraft – også skulle drives af brint. Generelt har det været målsætningen, at OL skulle være så tæt på emissionsfri som muligt. Men selvom Toyotas ambitioner ikke helt indfris, er der stadig masser af brint i OL! Det tydeligste eksempel er den olympiske flamme, der i går er en brintflamme. Også bagom scenen er brint over alt. Busser, biler, shuttlevogne og nye tankstationer har indtaget Tokyo i forbindelse med legene.

Det har været et mål fra starten, at dette OL skulle bruges til at showcase brint og de japanske brintløsninger for resten af verden. Ny infrastruktur og nye mobilitetsløsninger skal blive permanent i Tokyo som olympisk arv, lige som højhastighedstog er blevet det for legene i 1964, udtalte Yoichi Masuzoe, Governor, Tokyo Metropolitan Government, i maj sidste år:

“The 1964 Tokyo Olympics left the Shinkansen high-speed train system as its legacy. The upcoming Olympics will leave a hydrogen society as its legacy.”

København-Tokyo tur/retur

Det er ikke kun i den eksisterende, olympiske infrastruktur, at der er store potentialer for brint. Vidste du, f.eks., at man kan producere brint svarende til 35 mio. kørte kilometer i en Toyota Mirai ud fra den mængde vand, der er i et OL-svømmebassin? Hvis man altså bruger vandet til elektrolyse på baggrund af vedvarende energi. Det svarer til, at man ville kunne køre ruten København-Tokyo tur/retur 2000 gange – hvis altså forbindelsen var landfast.

Dette indlæg er en del af Brintbranchens serie “Frontløbere”. Nu hvor vi atter kan glæde os til en sportssommer fyldt med slutrunder, som EM i fodbold, de Olympiske Lege og Le Tour de France, fortæller Brintbranchen dig ved hjælp af sportsmetaforer, hvad status for den danske brintindustri er. Hvor placerer det danske brinthold sig internationalt i sammenligning med andre landes brintbrancher? Og hvilke internationale spilleregler skal den danske brintindustri overholde for at kunne opnå størst succes? Få svar på dine spørgsmål, alt mens du nyder sportssommeren.

Én ting er sikker: Det danske brinthold er ambitiøst, toptrænet og klar til at erobre verden. Læs mere om serien og find flere sportsmetaforer: Det danske brinthold går efter guldet

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment