Grøn brint og vejen til uafhængighed af importeret gas

Krigen i Ukraine har åbnet Danmarks og Europas øjne for, at energi- og klimapolitik i høj grad også er sikkerhedspolitik. Der er bred enighed om, at Europa hurtigst muligt skal frigøre sig fra den russiske gas og olie, og at en accelereret grøn omstilling skal sikre den europæiske forsyningsuafhængighed.

I Danmark har regeringen efter påske præsenteret reformudspillet Danmark kan mere II, som skal gøre Danmark sikrere og grønnere ved at frigøre sig af russisk naturgas. Danmark kan mere II indeholder blandt andet et ønske om, at Danmark skal gå forrest i den europæiske grønne omstilling.

Også EU-Kommissionen har skabt en plan for uafhængighed af russisk gas, RePowerEU. Planen udpeger grøn brint som en central del af løsningen. Men hvordan og hvor hurtigt kan det sættes i værk, og hvordan sikrer vi os, at vi beholder fokus på den grønne brint – så vi ikke risikerer at forværre den allerede dybt alvorlige klimakrise?

Her på siden præsenterer Brintbranchen en overblik over, hvordan vi som hovedorganisationen for brint- og Power-to-X (PtX) i Danmark arbejder med begge politiske udspil for at sikre, at grøn (dansk) brint og PtX bidrager til at skabe et robust europæisk energisystem, uafhængig af importeret, fossil gas.

Sådan arbejder Brintbranchen med Danmark kan mere II og RePowerEU:

Denne side er opdelt i forskellige temaer, som afspejler hovedparten af Brintbranchens arbejde med Danmark kan mere II og RePowerEU.

1. Brintbranchens reaktion på regeringens reformudspil Danmark kan mere II.
2. Explainer: I tre overskrifter forklarer vi, hvordan grøn brint kan mindske afhængighed af fossil og importeret gas.
3. Brintbranchens fortolkning af RePowerEU-forslaget og Brintbranchens høringssvar til EU-Kommissionen.
4. Højdepunkter af vores arrangement “Grøn brint og sikkerhedspolitik: Hvordan kan Danmark bidrage til Europas grønne omstilling” med medlemmerne af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang og Morten Helveg Petersen.

I udspillet Danmark kan mere II præsenterer regeringen fem konkrete spor, der tilsammen sætter retningen for et grønnere og mere sikkert Danmark. De fem spor, som regeringen har identificeret er:

1. Mere grøn varme. Naturgas skal udfases ved bl.a. at sætte urbo på udrulning af fjernvarme, der senest skal være afsluttet i 2028.
2. Mere grøn gas. Mere gas til Europa, bl.a. ved at fremrykke og øge produktion af grøn gas.
3. Mere grøn strøm. Regeringen lægger op til 1-4 GW ekstra havvind inden udgangen af 2030 og etablering af flere energiøer.
4. Grøn skattereform. Omstilling af industrien via bl.a. en høj og mere ensartet beskatning af CO2.
5. Grønne danske løsninger skal omstille Europa. For eksempel ved at eksportfremme af grønne løsninger.

Udspillet ligger nu til forhandling.

Mangel på VE må ikke bremse PtX-udviklingen

Brintbranchen roser ambitionerne i Danmark kan mere II. Særligt initiativerne til at mangedoble produktionen af vedvarende energi (VE) og den europæiske dimension i form af samarbejde og eksport, vækker begejstring. Brintbranchen understreger, at den hurtigste måde at få massive mængder vedvarende energi (VE) igennem energisystemet er ved at sikre konverteringen til grøn gas og grønne brændstoffer. Dermed kan vi potentielt spare store udgifter til udbygning af elnettet, og at brint kan være med til hurtigt at booste produktionen af grøn gas.

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, siger:

”Vi har et kæmpe potentiale for at blive en af Europas helt afgørende producenter af gas og brændstoffer baseret på grøn brint og derigennem give et afgørende bidrag til både klimaet og til uafhængigheden af russisk gas. Derfor er det også både vigtigt og godt, at vi for alvor får sat turbo på udbygningen af VE på land såvel som udnyttelsen af det store potentiale i Nord- og Østersøen. Mangel på VE-produktion må aldrig forsinke udbygningen af brint og PtX”, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Brintbranchen tager også godt imod meldingen om hurtigt at booste den danske produktion af grøn gas og regeringens perspektiv om, at Danmark skal levere mest muligt VE og gas til resten af Europa.

 

Brint og PtX er del af løsningen

Brintbranchen påpeger samtidig, at biogasproduktionen fra både eksisterende og nye anlæg kan øges med 30-40% ved at tilsætte brint til biogassen – og dermed hurtigere komme ud af afhængigheden af fossil og russisk gas. Det kan du se mere om i vores explainer-video længere ned på denne side.

Brintbranchen understreger, at det er afgørende, at brint og PtX tænkes ind – også i forhold til balancering af elsystemet – så de massive mængder ny grøn strøm, som udspillet lægger op til, kan blive integreret i energisystemet uden unødvendig udbygning af elnettet, uden at el-tariffer stiger unødvendigt.

Brintbranchen følger forhandlingerne tæt over de kommende uger.

I denne explainer forklarer vi i tre overskrifter, hvordan grøn, dansk produceret brint kan bidrage med at opnå uafhængighed af importeret og fossil naturgas.

1. Grøn brint kan direkte erstatte naturgas i højtemperatur-processer i industrien

2. Via metanisering får man mere grøn gas ud af den samme mængde biogas

3. Konvertering af vedvarende energi til brint giver mere vedvarende el i systemet

Den 8. marts 2022 blev RePowerEU, EU-Kommissionens plan for at blive mere uafhængig af russiske fossile brændstoffer langt inden 2030, offentliggjort. Planen vil i første omgang drastisk formindske brugen af russisk gas, og vil senere også fokusere på at minimere import af russisk olie.

Til lanceringen af planen udtalte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse:

“Vi skal frigøre os fra afhængigheden af russisk olie, kul og gas. Vi kan ganske enkelt ikke forlade os på en leverandør, som eksplicit truer os. Vi er nødt til at handle nu for at afbøde virkningerne af de stigende energipriser, diversificere vores gasforsyning for næste vinter og sætte skub i omstillingen til ren energi. Jo hurtigere vi skifter over til vedvarende energi og brint i kombination med større energieffektivitet, jo hurtigere vil vi for alvor være uafhængige og herre over vores energisystem…”

Opskalering af produktion og brug af brint udpeges dermed af Kommissionen i RePowerEU som en af kerneløsningerne i EU’s indsats for at frigøre sig afhængigheden af den russiske gas.

Brintbranchen har længe advokeret for en større rolle af brint i det europæiske energisystem og en dertil hørende europæisk brintinfrastruktur af rørledninger. Derfor er vi glade for, at EU-Kommissionen, efter f.eks. at have igangsat processen for den første brint-IPCEI i 2021 (fælleseuropæisk satsning på brint), nu igen udpeger brint som ét af de vigtige alternativer til importeret, fossil gas.

”Det er rigtigt set, at øget produktion og brug af grøn brint kan være en del af løsningerne i den store omlægning af energisektoren, vi står overfor nu,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

“Særligt i en europæisk kontekst er der noget at hente, fordi store dele af den europæiske industri, som f.eks. plastik, kemikalier og i tiltagende grad også stålproduktion, i dag bruger fossil, russisk importeret gas, som vi vil kunne erstatte med brint.”

IPCEI står for Important Projects of Common European Interest og er en fælleseuropæisk satsning på brint, hvor lande kan slå sig sammen for at etablere (dele af) en fælles europæisk brintøkonomi.

Brinten skal være grøn

RePowerEU lægger op til, at EU skal hente 10mt brint udenfor EU’s grænser, og øger brintproduktionen indenfor EU’s grænser med 5mt.

Brintbranchens advarselslamper blinker dog, når EU-Kommissionen i RePowerEU ikke eksplicit forholder sig til, at brinten skal være grøn.

”Det er helt, helt afgørende, at den ekstra brint, vi skal producere i EU, og den brint vi skal importere, er grøn. Det betyder, at den skal være produceret ved hjælp af elektrolyse og med strøm fra vedvarende energikilder, som f.eks. vind- eller solenergi. Det står ikke eksplicit i RePowerEU, at Kommissionen vil sikre, at den importerede brint vil leve op til de samme krav om grønhed, som EU-produceret brint skal. Her må Danmark holde fast, og presse på for, at vi indarbejder en definition for grøn oprindelse af brint i planen. Vi skal huske, at vi har – mindst – to kriser, der skal løses på samme tid: En sikkerheds- og energikrise samt en klimakrise. Begge er overvældene og akutte, men behovet for hastighed i løsningen af den ene krise må ikke blive på bekostning af det andet,” siger Tejs Laustsen Jensen.

 

Netop definitionen af, hvornår brint er grøn set fra et EU-perspektiv, har længe været uklar. EU-Kommissionen har i mindst et år arbejdet på deres definition af, hvilke typer brint, vi kan klassificere som grøn. Det har Brintbranchen tidligere skrevet et positionspapir om i samarbejde med daværende Wind Denmark og Drivkraft Denmark (se nedenfor).

”Den delegerede retsakt for RFNBO’s (renewable fuels of non-biological origin) lader stadig vente på sig. Vi håber på, at der snart kommer et udspil, for branchen har brug for en afklaring af, hvornår brint klassificeres som grøn, så projekter og investeringer kan designes herefter,” siger Brintbranchens direktør.

RePowerEU lægger op til en stærk forøget produktion af (forhåbentligt) grøn brint indenfor EU’s grænser, nemlig 5 mt. Hvis ikke vi muliggør hurtigere etablering af vedvarende energikilder, vil mangel på grøn energi være en hæmsko for den ønskede, øgede brintproduktion:

”Der er knaphed på den vedvarende energi. Det er en udfordring i Danmark og på europæisk plan, og det bør der gøres noget ved nu. Set i forhold til brintproduktion er det særligt mere vindenergi der er brug for, men også soludbygning skal være på bordet. Der skal turbo på, og som flere heldigvis efterhånden anerkender, skal vi ikke være bange for, om vi producerer for meget vedvarende energi, snarere det modsatte. Det gælder bare om at komme i gang,” mener Tejs Laustsen Jensen.

Brintbranchen håber derfor, at muligheden om hurtigere sagsbehandling for godkendelsesprocedurer på f.eks. vindparker, som RePowerEU lægger op til, bliver godkendt.

På nuværende tidspunkt vurderer EU-Kommissionen den første bølge af IPCEI-projekter, men vi skal bruge instrumentet mere intensivt, hvis vi skal have større gennemslagskraft i etableringen af en europæisk brintøkonomi.

”Hvis målsætningen om 5 mt ekstra brintproduktion indenfor EU’s grænser, der fremsættes i RePowerEU, skal realiseres, skal den europæiske brintproduktion sættes kraftigt i vejret allerede nu. Vi er rigtig glade for, at Kommissionen vil forkorte behandlingstiden af den IPCEI på brint, der er i spil nu, væsentligt. Men det vil formentligt ikke være nok. Vi forslår derfor, at Danmark presser på for, at der så hurtigt som muligt kommer en ny runde IPCEI med brint. Vi ved, at Tyskland er interesserede, de skal bruge en masse grøn brint til omstillingen af deres industri,” siger Tejs Lausten Jensen.

Den 25. marts fortalte medlemmerne af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang og Morten Helveg Petersen, om deres arbejde med RePowerEU. De kom ind på emner som: Hvordan skal RePowerEU realiseres, og hvordan sikrer vi nok vedvarende energi, samt et samarbejdende europæisk energisystem?

 

Se videoen med højdepunkterne fra sessionen.