Krigen i Ukraine har åbnet Danmarks og Europas øjne for, at energi- og klimapolitik i høj grad også er sikkerhedspolitik. Der er bred enighed om, at Europa hurtigst muligt skal frigøre sig fra den russiske gas og olie, og at en accelereret grøn omstilling skal sikre den europæiske forsyningsuafhængighed.
I Danmark har regeringen efter påske præsenteret reformudspillet Danmark kan mere II, som skal gøre Danmark sikrere og grønnere ved at frigøre sig af russisk naturgas. Danmark kan mere II indeholder blandt andet et ønske om, at Danmark skal gå forrest i den europæiske grønne omstilling.
Også EU-Kommissionen har skabt en plan for uafhængighed af russisk gas, RePowerEU. Planen udpeger grøn brint som en central del af løsningen. Men hvordan og hvor hurtigt kan det sættes i værk, og hvordan sikrer vi os, at vi beholder fokus på den grønne brint – så vi ikke risikerer at forværre den allerede dybt alvorlige klimakrise?
Her på siden præsenterer Brintbranchen en overblik over, hvordan vi som hovedorganisationen for brint- og Power-to-X (PtX) i Danmark arbejder med begge politiske udspil for at sikre, at grøn (dansk) brint og PtX bidrager til at skabe et robust europæisk energisystem, uafhængig af importeret, fossil gas.