I forbindelse med regeringens varslede strategi for CCS/CCU og PtX blev der i denne uge afhold workshop for implementeringspartnerskaberne på området i klimaministeriet. På programmet var bl.a. Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der benyttede lejligheden til at fremlægge perspektiverne og anbefalingerne fra analysen VE 2.0. 

En samlet strategi for CCS/CCU og PtX er et yderst komplekst arbejde, bl.a. fordi udviklingen og modningen af de forskellige teknologier er på vidt forskellige stadier. Derfor advarede Tejs Laustsen Jensen bl.a. mod at starte med de sværeste og dyreste ting først, forstået således, at teknologierne og markederne i øvrigt for brint, metanol og ammoniak er langt mere fremskredne og efterspurgte end f.eks. de mere komplicerede jetfuels. Strategien bør tage højde for, hvad der er behov for her og nu, og ikke mindst hvilke løsninger og energiformer Danmark kan producere og eksportere i den allernærmeste fremtid, og på den måde sikre, at erhvervsindsatsen er tænkt ind i strategien for CCS/CCU/PtX. 

Du kan finde Tejs Laustsen Jensens præsentation her: Workshop for implementeringspartnerskab 25.11.20

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment