PtX-strategien har fødselsdag. Og det har den jo. Og det er d. 15. marts.
Et år er gået, siden Danmark meldte sig i rækken af lande med specifikke strategier for udbygning og udrulning af brint og PtX. Det var et vigtigt og stort skridt i den rigtige retning for dansk klimapolitik, at et bredt politisk flertal stillede sig bag en særskilt indsats for at styrke den danske brint- og PtX-industri.
Men hvordan er det så gået i det forgangne år? Hvor langt er vi nået med implementeringen af strategiens initiativer, og hvor meget mangler vi? Er strategien fortsat ambitiøs, eller er dens målsætninger blevet overhalet af virkeligheden?
Til enhver hæderlig fødselsdagsfejring hører en fødselsdagssang. Og ligesom med implementeringen af PtX-strategien, har vi brug for instrumenter. De instrumenter skal hver især være med til, at vi finder melodien i den grønne omstilling. Her har vi dog hverken brug for trommer, elguitar eller saxofon, men høje ambitioner, stabile rammevilkår og infrastruktur.
Fra 4-6 til +19GW i 2030
Med PtX-strategien blev der for første gang fastlagt et mål for elektrolysekapaciteten i 2030. Målsætningen blev på 4-6GW, hvilket ligger på niveau med flere andre europæiske lande. 4-6GW er bestemt både flot og ambitiøst, men på det år, der er gået, siden strategien blev præsenteret, er det blevet mere og mere tydeligt, at der er potentiale til langt større produktion.
Faktisk viser tallene på nuværende tidspunkt, at den danske brint- og PtX-industri har en samlet annonceret kapacitetsambition på over 19GW i 2030. Meget skal falde på plads, før de ambitioner realiseres, men det er tydeligt at se, at industrien leder an med langt højere mål end de politiske estimater.
Infrastruktur er fundamentet for industrien
Med PtX-strategien blev det besluttet, at der skal anlægges en dedikeret brintinfrastruktur. Det er den første beslutning af sin art i mange år, og kommer til at få meget stor betydning af udviklingen af brint- og PtX-industrien i Danmark.
Infrastrukturen skal dels danne grundlag for industrien, da en effektiv transport af brinten fra produktionssted til forbruger eller PtX-anlæg, og dels skal infrastrukturen muliggøre eksport af grøn brint til Tyskland og videre ud i Europa.
På nuværende tidspunkt er der endnu ikke truffet beslutning om etablering, finansiering eller ejerskab over infrastrukturen. Afklaringen haster, da det i sagens natur er en stor anlægsopgave, og en etableret infrastruktur er forudsætningen for opskaleringen af brint- og PtX-produktionen, de planlagte projekter og eksporten af den grønne brint.
Direkte linje fra strategi til storskala
Begrebet “direkte linjer” dækker over muligheden for at bruge strøm direkte fra en kilde, som vindmølle eller solcelle, til brintproduktion ved elektrolyse, dvs. uden om elsystemet. Det kan være fordelagtigt for visse projekter, der vil bruge VE dedikeret til brintproduktion, og det kan gavne den økonomiske case for projekterne ikke at skulle afholde udgifter til brug af elnettet.
Afklaring vedrørende etableringen af direkte linjer fremgår af PtX-strategien. Processen er i gang, og lovforslag om etablering af direkte linjer er netop blevet andenbehandlet i Folketinget.
Udbuddet er startskuddet
Den grønne omstilling kræver investeringer. Danmark ville ikke have den omfattende VE-produktion eller den internationale grønne førerposition, hvis ikke der i sin tid var truffet beslutning om, at vi som nation ville udvikle og opskalere vindmølleteknologi til et niveau, der i dag har betydet, at vi er på vej til et 100% grønt energisystem.
Derfor investeres der nu også i brint og PtX. Det gøres specifikt ved et PtX-udbud, der blev fremlagt i strategien. Der er afsat 1,25 mia. kr., som ydes over en 10-årig periode. Udbuddet har nu fået grønt lys fra EU-Kommissionen, og Energistyrelsen er i gang med at klargøre udbuddet.
