Det danske projekt Biocat Roslev fokuserer på det forberedende arbejde, der er nødvendigt for at udvikle det første storskala biometaniseringssystem i verden. Når denne første fase er gennemført, er planen at installere systemet på en facilitet nær Roslev. 

Brintbranchens rolle i projektet ligger inden for kommunikation og udbredelse af information.

Energilagring er en af de største udfordringer, vi står overfor. En udfordring, der er nødvendig at løse, hvis vi skal løse klimakrisen. Danmark arbejder mod et energisystem, der er baseret på 100 % grøn energi, og her kan biogas og metanisering spille en vigtig rolle. Selvom biogasanlæg producerer grøn energi, udleder de stadig CO2. Vindmølleparker har den udfordring, at når de mister pristillægget, skal de konkurrere på et marked med møller, der stadig modtager pristillæg. Vi ser derfor flere og flere nedlukninger af ellers velfungerende vindmøller. Sidst men ikke mindst er behovet for sektorkobling mellem energiforsyningerne en forudsætning for fremtidens effektive energisystem og står højt på den politiske dagsordenen. Power-to-Gas (“P2G”) har potentialet til at levere på alle disse udfordringer med et fleksibelt lagermedium, der bruger CO2 som ressource. Electrochaea er det eneste firma, der har valideret en biologisk metaneringsteknologi i en industriel prototype, og som muliggør integration i og optimering af eksisterende vedvarende produktionsfaciliteter.

Brintbranchen   •   CVR: 32190669   •   Vodroffsvej 59   •   1900 Frederiksberg   •   Tlf: +4539202003