Hyundai

Når man er verdens femtestørste bilproducent fylder antal solgte biler en del. Det er klart. Hyundai er dog et mærke, hvis ambitioner rækker videre end det. Flere tigerspring gennem de senere år gør, at man nu også har etableret sig i toppen, når det kommer til design, ny teknologi og miljøvenlig mobilitet.    

Tunge drenge tegner linjerne på Hyundai
Et af de områder, hvor Hyundai har flyttet sig, er på design. Det har været en meget bevidst strategi. Ingen vinder i Europa på kun at være driftssikker. I den sammenhæng har Hyundai ikke bare etableret et europæisk designcenter, men også ansat en række anerkendte bildesignere.

Chefdesigner er tyske Peter Schreyer, som er kendt for sin formgivning af Volkswagen i 1990’erne og ikke mindst af den nu ikoniske Audi TT. Derudover består designteamet af belgiske, Luc Donckerwolke, der har en succesrig fortid hos Audi, Seat og Lamborghini samt den nye unge designkomet, Sang Yup Lee, der kommer fra Bentley.  

Effekten har været målbar. Hyundai er det bilmærke, der har vundet flest designpriser de seneste år, herunder Red Dot Design Award for Hyundai i10, Hyundai i20 samt Hyundai IONIQ og Genesis. Derudover har den nye SUV, Hyundai Tucson snuppet IF Design Award.  

Foran med fremtidens mobilitet  
Hyundai har en klar ambition om at være førende på miljøvenlig teknologi – og ikke kun på eksperimentel basis. Et godt eksempel er Hyundai ix35 Fuel Cell, som er verdens første serieproducerede brintbil. Den ser ud som en almindelig SUV, den kører som en almindelig SUV, men udleder i stedet for carbonoxid og andre forurenende stoffer kun rent vand.