DNV er i Danmark mest kendt for sit certificeringsarbejde til flere brancher og skibsklassifikation, men DNV hjælper bredt virksomheder med kvalitetssikrings- og risikostyring af deres projekter. DNV har dog de sidste år oparbejdet en stor brintportefølje, hvor udarbejdelsen af rapporten ”Britain’s hydrogen network plan” er det sidste skud på stammen.
Rapporten belyser, hvordan Storbritanniens fem førende gasleverandører kan skifte det fossile naturgas ud med brint, for at opnå det nationale mål om at have etableret et nulemissionsgasnet i 2050. Vejen til et britisk brintnetværk omfatter blandt andet målsætninger om 20 procent iblanding af brint i gasnettet i 2023, den første ’brintby’ og øvrig opskalering fra 2030, og komplet udrulning af brintnetværket i 2050.
Graham Bennett, Vice President og Head of Energy Transition i DNVs britiske kontor forklarer: ”Over 22 millioner britiske husstande er tilsluttet gasnettet, det er 85 procent af alle britiske husstande. Ved at overgå til grøn brint i gasnettet reducerer vi den britiske CO2-udslip med 17 procent.”