Plug Power, leverandør af brintløsninger, og Lhyfe, producent og leverandør af grøn brint, annoncerede den 27. oktober et partnerskab for i fællesskab at udvikle grønne brintproduktionsanlæg i hele Europa. Initiativet søger at generere en samlet brintkapacitet på 300 MW i 2025 samt at starte udviklingen af et 1 GW produktionsanlæg. 

Plug Power og Lhyfe har underskrevet et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU), der beskriver deres respektive roller og ansvar og deres mål for de kommende år. De grønne brintproduktionsanlæg, der skal placeres i hele Europa, vil bruge PEM-elektrolyseteknologi og forsynes med strøm fra vedvarende energikilder. Initiativet vil primært tjene on-road og off-road mobilitetsapplikationer. De to parter vil desuden overveje at samarbejde om at udvikle et havvindelektrolyseanlæg i USA.

Læs mere om ambitionerne her.