Konference: PtX og den tunge transport

27. august 2020

Brintbranchen inviterer til konferencen ‘PtX og den tunge transport’ d. 29. september kl. 08.30-12.00, hvor du bl.a. kan høre oplæg fra transportminister, Benny Engelbrecht. 

Invitation til transportkonference

I Brintbranchen er vi glade for at kunne invitere til konferencen ‘PtX og den tunge transport’ d. 29. august kl. 08.30-12.00. Konferencen handler om implementeringen af brint og PtX i transportsektoren herunder ikke mindst i den tunge transport. Med de stærke grønne kompetencer vi har i Danmark er brint og PtX ikke alene afgørende for omstillingen af bl.a. transporten, men repræsenterer også et nyt, dansk erhvervs- og væksteventyr.

Konferencen er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Coronaforbehold:
Grundet de fortsatte coronarestriktioner, er der et par ting, man bør være opmærksom på som deltager. Brintbranchen følger naturligvis udviklingen tæt, og tager alle forbehold for at sikre en god og sikker konference.

Vær opmærksom på at pga. coronarestriktioner, er der begrænsning på antallet af deltagere. Du er derfor først sikret en plads, når du har modtaget en endelig bekræftelse senest to uger før konferencen. Pga. begrænsningen på deltagerantal er det desværre kun muligt at deltage med én person pr. virksomhed/organisation. Desuden har vi grundet deltagerantallet indført et “no-show” gebyr på 1000 kr., hvis man udebliver uden at have meldt afbud.