Green Hydrogen Systems har i en pressemedelelse offentligtgjort, at virksomheden til efteråret vil udvide deres fabrik i Kolding, således at fabrikkens størrelse vil gå fra 3.500 kvadratmeter til 16.500 kvadratmeter, og frem mod 2025 forventes medarbejderstaben at stige fra 100 til 300 ansatte.

Virksomheden, der producerer elektrolyseanlæg, meddelte i juni deres børsnotering, hvor de hentede samlet 1,27 milliarder kroner. Ambitionen er nu at blive globalt førende inden for feltet. Desuden forventer virksomheden at øge sine investeringer i 2021 til 135-145 millioner kroner fra tidligere 30-35 millioner kroner.

Andreas Koks Andreasen, administrerende direktør i Green Hydrogen Systems, siger i forbindelse med udvidelsen: “Når vi siger 300 ansatte i 2025, så er det i runde tal. Nogle af dem skal måske også sidde i laboratoriet i København. Mon ikke vi også har etableret os i udlandet på det tidspunkt. Det er planen. Men i det vi bygger nu, der er plads til 300 ansatte.”

Green Hydrogen Systems har indtil videre boet til leje i deres fabrik, der er opført af det lokale entreprenørfirma Kjæhr & Trillingsgaard, og som også står for udvidelsen, men nu vil elektrolysefirmaet selv eje bygningen og jorden: “Det er en model, som giver os den størst mulige fleksibilitet til at gennemføre den kommende udvidelse af fabrikken, siger administrerende direktør Sebastian Koks Andreassen og fortsætter: “De sidste godkendelser skal først falde på plads, og så regner vi med at gå i gang med byggeriet hen over efteråret. Fokus er på, at vi løbende kan tage produktionsfaciliteterne i brug i takt med, at byggeriet bliver færdigt. Kontorbyggeriet er det, vi får brug for til sidst, og det, regner vi med, står færdigt i 2023.”

Udvidelsen kommer til at koste 250-300 millioner kroner, hvori køb af jordstykke på 60.000 kvadratmeter indgår. Dette er en stor investering for virksomheden, da det muliggør markant flere elektrolyseanlæg, hvilket vil opskalere produktionen. Målet er en firedobling i 2023 sammenlignet med i dag; en kapacitetsstigning fra 75 MW til 400 MW.

Når udvidelsen er færdig, overvejer virksomheden igen at sælge bygningen og derefter leje sig ind i en såkaldt sale and lease back-model.

Udover at Green Hydrogen Systems kan se frem til en udvidelse, skal virksomheden også levere elektrolyseanlæg til et tysk testcenter, hvis formål er sammenligne to forskellige elektrolyseteknologier. Blandt andet skal det testes, hvilke stabiliserende effekter anlæggene kan have på elnettet.

Læs mere her.