Green Hydrogen Systems (GHS), leverandør af skalerbare alkaliske elektrolyseløsninger under tryk, har underskrevet en rammeaftale med den franske producent af grønt brint Lhyfe. Det skriver elektrolyseprocenten i en meddelelse.
Aftalen dækker levering af elektrolysere, der skal bruges i Lhyfe-faciliteter i hele Europa. Den franske brintvirksomhed Lhyfe, grundlagt i 2017 med hovedkontor i Nantes, producerer og sælger grønt brint til kommuner, industrianlæg og tankstationer.
Det første projekt, der bliver gennemført under rammeaftalen med Lhyfe, er levering af en elektrolyser til Lhyfes Research & developmentcenter og pilotanlæg i Bouin, Frankrig.
Bouin-anlægget består af et elektrolyseanlæg, som er direkte forbundet med vindmølleparker. Anlægget producerer 300 til 1000 kg brint pr. dag, som leveres lokalt til mobilitet og industriel brug.