Frontløberne: Det danske brinthold går efter guldet

Brintbranchen fortæller dig ved hjælp af sportsmetaforer, hvad status for den danske brintindustri er, hvor det danske brinthold placerer sig internationalt i sammenligning med andre landes brintbrancher, og oplyser om, hvilke internationale spilleregler de skal overholde for at kunne opnå størst succes. Én ting er sikker: Det danske brinthold er ambitiøst, toptrænet og klar til at erobre verden.  

I år kan vi atter glæde os til en sommer fyldt med slutrunder, som Europa Mesterskabet i fodbold, Tour de France og de Olympiske Lege. Efter den oprindelige skuffelse over de mange slutrunders aflysninger i coronaens år, har vi nu lagt de negative følelser bag os, og omdannet frustrationerne til konkret handling og en målrettet indsats om at blive bedre.

Hele økosystemer er kørt i stilling for at skabe de bedste vilkår for de danske atleter; der er trænere, fysioterapeuter, madplaner, logistiske løsninger. Der er grublet over strategien, taktikken og – i tilfælde af holdsport – positioneringen på banen. Publikum og de danske fans er klar til at heppe og bakke op om atleterne.

De danske sportsudøvere er klar til at repræsentere Danmark på et internationalt podium og vise deres værd. I ambitionen om at være blandt de bedste, løfter atleterne kvaliteten af en sportsgren i sin helhed. Vi gør – med andre ord – hinanden dygtigere, når vi konkurrerer om at være bedst.

Brintindustrien som elitesport

Parallellen til den danske brintindustri er ikke svært at trække: På et innovativt og dynamisk marked – en arena, om man vil – konkurrerer, og samarbejder diverse brint- og Power-to-X (PtX) virksomheder, og løfter dermed hele branchens niveau.

Den danske brintindustri har som aldrig før knoklet i coronaens år, indgået i et hav af projekter i millionklassen, og de forskellige danske brinthold er nu klar til at rulle de danske løsninger ud både i EU og på verdensplan.

Ligesom i sportsverden, er økosystemerne, eller værdikæderne, omkring de danske brinthold og -konsortier detaljerede, komplicerede og fuldstændig afhængige af en samarbejdsvillighed, som man kun kan finde, når alle arbejder mod et fælles mål, nemlig at blive førende i at levere teknologien til den grønne omstilling som nation. Og det er en elitesport, hvor der ikke er meget plads til tøven og dårlige dage, for den internationale konkurrence er benhård.

Men heldigvis er den danske brintbranche toptrænet. Allerede nu kan branchen i sin helhed tackle den internationale konkurrence, for selvom Danmark er en lille nation, er de danske brint- og PtX-løsninger allerede nu en eftertragtet eksportvare. For at blive i sportsanalogien: Vi går efter guldet, og mener, at vi som land har, hvad der skal til, for at kunne føre an i realiseringen af en verdensomspændende brintøkonomi.

 

Spillets regler

Akkurat som i de forskellige sportsgrene, gælder der forskellige spilleregler i de forskellige arenaer. I tilfældet af brint og PtX dikterer EU i høj grad spillereglerne for det europæiske brintmarked, og dermed er en god forståelse af EU- direktiverne afgørende for dansk brintsucces.

Det kan imidlertid være svært at følge med i de mange initiativer, der kommer fra EU’s side. Derfor har vi i Brintbranchen lavet en oversigt over de vigtigste EU-initiativer, som du skal kende til for at kunne forstå den europæiske brintarena. I indlæg, hvor vi ikke sparer på sportsmetaforerne, forklarer vi nemt og håndgribeligt EU’s brintregler, samt krydrer dem med fun facts om dansk, grøn brint i et internationalt perspektiv.

IPCEI er den europæiske slutrunde for brint

Vi starter brintsommeren med at trække paralleller mellem Europa Mesterskabet i fodbold og de europæiske initiativer, der findes på brintområdet. Man kan for eksempel sammenligne den europæiske IPCEI-proces med EM i fodbold, hvor IPCEI (Important Projects of Common European Interest) er brintens slutrunde, hvor landene danner brintværdikæder på tværs af EU og Norge. Danmark har seks kvalificerede brinthold med i IPCEI-slutrunden, som lige nu er i gruppefasen i en europæisk matchmaking, hvor vi håber på, at Danmark kommer til at indgå i finalen, og vil være med, med ét eller flere projekter, når IPCEI-processen forventes at blive afsluttet i slutningen af året.

Afgørende for IPCEI-succes er de nationale økosystemer: Hvor godt et udgangspunkt har holdene, bliver de bakket op af deres nationale myndigheder? Her har vi lavet en oversigt over de nationale recovery og resilience planer, og hvor ofte de forskellige EU-lande nævner brint og Power-to-X i deres genopretningsplanerne. Det kalder vi for brintmål. Hvor mange brintmål scorer vi, og hvor mange scorer vores naboer?

Vi har også sammenlignet de nationale brint- og PtX strategier i form af fodboldkort. Er vi ambitiøse nok i Danmark, og hvordan placerer vi os i forhold til de andre lande? Er vores nationale træningsstandarder gode nok?

Tour de France belyser de regulatoriske udfordringer

Der er også en masse regulatoriske forhindringer, dem belyser vi ved hjælp af Tour de France. Mens vi nyder lyden af helikopteren, de let svajende solsikkemarker og de mange flotte slotte, kigger vi på de sværeste regulatoriske udfordringer at bestige – navnlig RED II.

Modsat hvad der kan ske med øjnene klistret til Tour de France på skærmen og den summende lyd af helikoptere i ørerne, skal den danske brintbranche forblive vågen, når den regulatoriske ramme kommer susende. Brintbranchen fortæller hvilke etaper vi skal igennem før vi når målstregen (den grønne omstilling), og hvad vi kan forvente i bjergetaperne, hvor vi virkelig vil blive sat på prøve.

Olympiske Lege: Vi skal være med

Det danske brintlandskab er måske lille på verdensplan, men det er innovativt, eftertragtet og inspirerende for mange verden rundt.

I vores Olympiske brintlege kigger vi først på atletikken. Hvis hvert land var en sprintnation og deres elektrolysemål var det tempo de løb i, hvem ville så vinde racet? Kan Danmark hamle op med de andre nationer?

Vi vil også afsløre svaret på spørgsmålet om, hvor meget brint man kan producere med vandet fra et svømmebassin på Olympisk størrelse, samt illustrere, hvilke og hvor mænge hække vi skal overkomme for at kunne implementere en brintøkonomi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Vi håber på, at du vil nyde vores kombinerede sport- og brintsommer. Det tegner til at blive en begivenhedsrig sommer i begge sektorer. Vi glæder os i hvert fald til at heppe på de danske hold, både dem der arbejder på at være hurtigst, stærkest eller mest målsikker iført åndbart tøj, og dem, der sørger for, at elektrolysekapaciteten går op, at brændselscellerne bliver endnu mere effektive, at vi i fremtiden kan flyve på bæredygtigt flybrændstof til de eksotiske steder, hvor vi afholder de Olympiske Lege, at vi kan sejle eller køre vores udstyr verden over uden at forurene, og at vi kan overkomme barriererne som truer den danske førerposition på brintområdet.

Vi lægger løbende nye statistikker og artikler op – så hold øje med denne side!