Energilagring kræver politisk handling

23. august 2018

Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, argumenterer i dag i en klumme på Energy Supply.dk for, at Danmark har behov for en langsigtet plan for lagring af grøn strøm.


Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen.

Energiforliget sender Danmark på rette vej mod mere grøn energi. Det er godt og et vigtigt skridt mod en succesfuld grøn omstilling. Men der er endnu lang vej, og ikke mindst efterårets klimaplan bliver afgørende for, om Danmark fortsat vil være i den globale elite når det gælder grøn energi. Især to hovedopgaver trænger sig på: en strategi for energilagring og en reel indsats for at omlægge transportsektoren.

Først og fremmest er der grund til at rose regeringen og forligskredsen. For med sommerens energiforlig, tog samtlige Folketingets partier endnu et vigtigt skridt fremad mod et grønt energisystem. Både udbygningen af vindmølleparker, gasstrategi og en genopretning af midlerne til forskning og udvikling på energiområdet er gode og vigtige tiltag. Men selvom det er gode initiativer, så kan man også læse meget i det, der ikke står. Og her fremgår det tydeligt, at der især er to hovedknaster i energi- og klimapolitikken, som endnu ikke er på plads: At skabe reel mulighed for storskala lagring af grøn energi samt, selvom forliget afsætter den første pulje penge, for alvor at tage taget fat en omlægning af transportsektoren.

Den på alle måder ekstreme danske sommer i år, har også været ekstrem i forhold til energiproduktionen. I løbet af sommeren har Danmark fordoblet sin import af strøm fra Tyskland, hvoraf størstedelen er produceret på de forurenende kulkraftværker. Ekstremsommer, ja – men et tegn på hvad der venter, efterhånden som energisystemerne i både Danmark og vore nabolande forandres. Udfordringer som dem vi har set henover sommeren er kun begyndelsen, og vi har brug for både at kunne håndtere for meget og for lidt energiproduktion i lange perioder. Derfor har Danmark behov for en langsigtet plan for lagring af den grønne energi, så forsyningssikkerheden også fremover kan opretholdes. Private initiativer – senest med Siemens Gamesa i spidsen i Skive – er undervejs og illustrerer behovet, men der er behov for en national strategi og tilrettede rammevilkår.

Men vi skal ikke kun lagre for at kunne bruge energien som strøm senere. Energilagring hånd i hånd med behovet for at bruge mere af den vedvarende energi i klimadebattens evindelige smertensbarn, transportsektoren. Med energiforliget er første skridt taget med 500 millioner til grøn transport, men der er behov for yderligere tiltag. Som bekendt barsler regeringen med en klimaplan inden for kort tid. Her er der behov for reelle initiativer – ikke kun forsøgsordninger – der kan bringe vedvarende energi ind i transportsektoren, og det er ikke ligegyldigt, hvor man målretter indsatsen.

Skal vi også være foregangsland, når det gælder en stabil og sikker anvendelse af energien, så kræver det, at klimaplanen bliver ambitiøs, prioriterer energilagring, og sætter gang i en reel omstilling af transportsektoren.

Den kollektive transport er på mange måder det letteste sted at starte. Høj frekvens, betydende energiforbrug og der er langt færre enheder, der skal skiftes ud end de mere end 2,5 millioner personbiler. Først og fremmest bør klimaplanen sigte på, at samtlige busser i offentlig rutekørsel bør være på nulemission i nye udbud.

Også når det den gælder tunge del af transporten – hvad end den er maritim, på vejene eller i luften – er der brug for handling. Særligt luftfarten vokser i disse år kraftigt og emissionerne ligeså. Men fly og andre meget energikrævende transportmidler kan realistisk set få deres energi fra andet end flydende brændstoffer inden for en overskuelig fremtid. Derfor er der behov for en dansk satsning på elektrolfuels, hvor vi bruger VE-strøm og CO2 til at lave brændsler til transportsektoren. Det kan lade sig gøre – men der er behov for politiske initiativer, hvis det økonomisk skal kunne konkurrere med fossile energikilder.

Og selvom det på mange måder er den sværeste øvelse – så bør man også tage fat på omlægningen af den individuelle transport. Også her handler det om at plukke de lavest hængende frugter først, nemlig de biler der kører mest. Her vil særligt firmabilerne og den tilknyttede beskatning være et oplagt sted at starte. Ved at indrette beskatningen af firmabilers udledninger frem for som i dag alene efter værdi, kan man højne incitamentet til at vælge en bil uden emissioner og få nogle af de mest brugte biler omlagt hurtigt.

Danmark er et foregangsland, når det gælder produktion af grøn energi. Det fastholdes og udbygges med energiforliget. Men skal vi også være foregangsland, når det gælder en stabil og sikker anvendelse af energien, så kræver det, at klimaplanen bliver ambitiøs, prioriterer energilagring, og sætter gang i en reel omstilling af transportsektoren.

Klummen kan også læses på Energy Supply.dk