Den danske brint- og brændselscelledag 2018

8. oktober 2018

Brintbranchen inviterer i samarbejde med SDU, EUDP og Innovationsfonden til Den danske brint- og brændselscelledag (DBBD) 2018!

For tredje gang afholdes DBBD – en dag, der er inspireret af det europæiske Fuel Cell and Hydrogen Joint Undertaking’s Program Review Days. Gennem præsentationer og efterfølgende poster sessions vil alle interesserede få mulighed for at få et indblik i en række projekter. Dette års brint- og brændselscelledag vil også rette fokus på rammerne for forskning og udvikling i europæisk sammenhæng, og du kan ligeledes høre nyt fra FCH JU.

Hvert år påbegyndes og afsluttes en række projekter indenfor brint-, elektrolyse- og brændselscelleområdet med støtte fra EUDP og Innovationsfondens programmer. Den danske brint- og brændselscelledag er en mulighed for at kunne holde sig opdateret på disse spændende projekter, høre resultater fra afsluttede projekter og netværke med branchekolleger. Der vil være rig mulighed for spørgsmål og diskusion. Til slut vil der være oplæg fra EUDP og Innovationsfonden om de fremtidige muligheder for brint- og brændselscelleteknologier.

Sidste år fandt DBBD ligeledes sted i Odense, hvor mere en end 80 mennesker var mødt op, for at høre om aktuelle demonstrations- og udviklingsprojekter med støtte fra EUDP og Innovationsfonden. De mange projekter, der var repræsenteret på dagen tegnede et alsidigt billede af anvendelsen af brint- og brændselscelleteknologier. Her blev præsenteret projektresultater om alt fra forbedring af brændselscellers levetid til store large-scale projekter, der har banet vej for udvikling af brinttankstationer, der nu eksporteres til hele verden.

Se det foreløbige program her.

Deltagelse er gratis, og tilmelding foregår her. Vi glæder os til at byde velkommen til DBBD 2018, mandag den 19. november kl. 10!