Debatindlæg: Derfor skal vi satse på næste generation af biogas

4. april 2018

DEBAT: Danmark har gode muligheder for at tage teten på det næste store skridt i den grønne omstilling, den såkaldte metanisering. Det kræver dog, at forhindringer fra energiforliget i 2012 ryddes af banen først, skriver Tejs Laustsen Jensen på Altinget.dk den 4. april 2018.

Biogas er en af succeshistorierne i dansk energipolitik.

Danmark har over de seneste år formået at producere mere grøn energi og samtidig høste en række andre fordele i forhold til gødning, afgasning af gylle med mere. Derfor skal Danmark fortsat udvikle og udvide vores produktion.

Med sidste energiforlig i 2012 fik biogas fornuftige vilkår, der har materialiseret sig ved, at vi i 2018 kan nå op på 11 procent biogas i vores gasnet. Grøn gas, der i modsætning til så megen anden vedvarende energi (VE) er lagerbar og kan benytte den eksisterende gasinfrastruktur.

Kort sagt er grøn gas en stor succes, som vi skal bygge videre på, og nu er tiden kommet til at integrere grøn el og grøn gas ved såkaldt metanisering.

For metanisering er den næste etape i eventyret om biogas. Selv om vi i dag med biogasproduktionen udnytter mere energi og samlet set udleder færre drivhusgasser, bliver der stadig udledt betydelige mængder CO2 fra anlæggene.

CO2, der i stedet kunne bruges fornuftigt.

Genbrugt CO2

For når vi metaniserer biogassen, udnytter vi de cirka 40 procent af biogassen, der er CO2 og blander den med brint. Brint, der er produceret af vores grønne VE-strøm. I processen – som kaldes metanisering – produceres der altså yderligere biogas, som kan bruges til at flytte vores grønne strøm over i vores gasnet.

Herved genbruger vi den CO2, der i dag bliver udledt til atmosfæren, og vi fortrænger yderligere fossile brændstoffer. Vi kobler på den måde vores gas-, el- og varmesektor sammen, når vi samtidig får udnyttet overskudsvarmen.

Og vi får cirka 40 procent mere grøn gas ud af den samme mængde biomasse.

Hvis den opgraderede biogas, der i dag sendes ud på naturgasnettet, blev metaniseret og ikke “kun” opgraderet, ville Danmark i 2018 kunne spare 347.000 ton CO2. Derudover vil gassen fortrænge fossilt gas svarende til 430.000 ton CO2.

I alt en besparelse på 770.000 ton CO2, svarende til CO2-udledningen fra 170.000 biler ud af Danmarks 2,5 millioner biler.

Hvorfor gør vi så ikke det i dag?

Nye tider, nye grønne teknologier

Der er flere grunde til, at det nu er det rigtige tidspunkt til for alvor at komme i gang med metanisering i Danmark.

Først og fremmest har de seneste års udbygning med store biogasanlæg betydet, at biogasproduktionen nu er kommet op i en skala, hvor der er CO2 nok til, at man kan metanisere i en skala, hvor det giver mening.

Samtidig har teknologien udviklet sig betydeligt, så den i dag – blandt andet grundet støtte fra EUDP med videre – er klar til at blive brugt i storskala.

Sidst, men ikke mindst, vokser behovet for integration mellem de forskellige dele af energisystemet – særligt muligheden for at lagre de voksende mængder af VE-strøm fra solceller og vindmøller. Men biogasreglerne fra energiforliget i 2012 sætter desværre en stopper for dette VE-columbusæg.

For opgraderingstilskuddet kan i dag ikke bruges til metaniseret gas, primært fordi der ikke var tænkt på metanisering i 2012, da reglerne blev lavet. Det bør være en bunden opgave for det kommende energiforlig at ændre, så vi ikke vi ikke sender 0,66 ton CO2 ud i atmosfæren, hver gang vi sender 1 ton biogas ud på gasnettet.

Så lad os sætte turbo under næste generation af biogas til gavn for den grønne omstilling, landbruget og dansk erhvervsliv og gøre Danmark klar til at lagre de store mængder VE-strøm, som vi skal producere i de kommende år.