Debat: “PtX skal omstille transporten til lands, til vands og i luften”

29. august 2019

Debat: Den grønne omstilling skal understøttes af de danske styrkepositioner på området, skriver Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en klumme i Energy Supply, og efterlyser en klarere politisk strategi på området: “For at lykkes med at omvende den grønne omstillings problembørn, sø- og luftfarten, er det nødvendigt med at inkorporere storskala energikonvertering i energisystemet til brug i brændstofproduktionen”.

PtX skal omstille transportsektoren - til lands, til vands og i luften

Den grønne omstilling vokser, og vokser – i nødvendighed, i befolkningens bevidsthed og som politisk prioritet. Og det er gode nyheder: Erkendelsen af klimakrisen er efterhånden så stor som krisen selv. 

Med de ambitiøse, nye politiske målsætninger, kommer vi til at se store ryk i omstillingen fra nu af.
Især hvis vi formår at udnytte potentialer og momentum til at skabe helhedsorienterede energiløsninger, der fragter danske styrkepositioner inden for særligt havvind ud i resten af energisystemet.
For hvis vi skal nå i mål med omstillingen af særligt transportsektoren, skal Christiansborg lægge handling bag ordene og rykke den såkaldte Power-to-X-indsats op i en meget større skala.

Derfor er det uhyre vigtigt, at alle sejl bliver sat for, PtX-indsatsen i Danmark, og bliver en klar politisk prioritet. Dels så vi bedre kan udnytte de massive mængder vedvarende energi, der fremover skal inkorporeres i energisystemet, og dels så vi netop kan få påbegyndt udviklingen af de bæredygtige brændstoffer. Teknologien findes, forbrugerne kræver handling, og brancherne er klar til at spille med på de nye løsninger.

Du kan læse hele klummen her.