Danmark på nye eventyr

20. december 2018

Energistyrelsen offentliggjorde tidligere på året deres ressourceopgørelse og prognoser for den danske gas- og olieudvinding i Nordsøen. Det er ikke alene tankevækkende læsning, det er læsning, der bør vække til handling. Inden for få år vil Danmark gå fra at være nettoeksportør af olie til nettoimportør. Efter 25 års nettoeksport, er det danske olieeventyr ved at rinde ud. Energien får vi stadig brug for, kilden skal bare være en anden. Vi skal i stedet satse massivt på havvindmøller og energikonvertering, så vi kan bruge den grønne strøm i bl.a. gasnettet og transportsektoren.

Vi bør undgå at importere olie i fremtiden – af flere årsager: Det er negativt for klima såvel som handelsbalance og sikkerhedspolitik.

For at begynde med det sidste først, er der ingen tvivl om, at national uafhængighed i energiforsyningen er bedre end international afhængighed. Ved at importere olie stiller vi os selv i en sårbar position overfor sikkerhedspolitisk usikre regioner. Det vil svække vores stilling internationalt at være afhængig af olie fra lande, som vi i andre sammenhænge tager afstand fra. Ved at importere olie fra disse steder, giver vi dem en ikke ubetydelig magt over os og anseelige summer penge, der kunne være brugt i andre sammenhænge.

Vi skal ikke være afhængige af usikre regioner, vi skal ikke legitimere dem med vores samarbejde, og vi skal ikke bidrage til dem finansielt. Vi skal finde grønne, bæredygtige og værdiskabende løsninger på energiområdet – til gavn for både klima og handelsbalancen. Selvom olien rinder ud, betyder det ikke, at der ikke er nye eventyr at skrive fra Nordsøen – det er der i allerhøjeste grad, endda med mulighed for at det hele ender lykkeligt.

Vind skal erstatte olie
Der er uhyre store potentialer for andet end olie og gas i Nordsøen – der er vind, og meget af det. I stedet for at hente fossile brændsler op af undergrunden, skal vi bruge den vedvarende energi omkring os. Vi skal ikke arbejde imod naturen, vi skal lade den arbejde for os. Vindenergi er indpakningen om det Kinderæg, der er løsningen på de tre problemstillinger, som olieimport skaber. Ved at satse massivt på vindenergi i Nordsøen kan vi både gøre en aktiv indsats for klimaet, undgå at tippe handelsbalancen og gøre os uafhængige af lande, vi normalt ikke allierer os med – det er en ren ”win(d), win(d), win(d)”.

Der er i tiden en eksplosiv udvikling i antallet af højkapacitetsvindmølleparker på havet. Kæmpe parker, der genererer strøm til hundredetusindevis af husstande. Der er både penge at tjene og penge at spare ved at rykke produktionen af vindenergi op i en højere liga. Potentialet i nye teknologier og løsninger er enormt, og vi er gode til at udvikle dem herhjemme! Den lange, stolte tradition for vindenergi kan videreføres til kommende generationer på en hidtil uset skala. Hvis vi formår at holde traditionen i hævd, og prioritere teknologiudviklingen, kan fortsættelsen til ’Olieeventyret’ således blive endnu et eksporteventyr.

Store projekter i søen
Der er allerede sat store vindmølleparker i søen. Bl.a. har Ørsted i samarbejde med PFA og PKA i år åbnet verden største vindmøllepark, Walney Extension, i det Irske hav. Møllerne, der er produceret af både Siemens Gamesa og MHI Vestas, kan levere strøm til mere end 600.000 britiske husstande. Det er den vej, vi skal gå – fremtiden er elektrisk, og investeringer i parker af denne kapacitet vil føre os sikkert ind i den.

Vi behøver dog ikke gøre alt alene. I maj 2018 blev visionerne for en North Sea Wind Power Hub præsenteret ved arrangementet Clean Energy Ministerial under Clean Energy ugen i København og Malmø. Det er et storstilet projekt, der vil skabe et energinet, som på land, men langt ude på havet. Idéen er at skabe en kunstig ø, der skal være bindepunkt for flere forskellige havvindmølleparker. Her skal være de samme faciliteter, som er på land, men i langt større skala.

Konvertering sikrer integration og stabilitet
Der er dog nogle grundlæggende udfordringer og sårbarheder ved energiproduktion af vindmøllestrøm. Produktionen baseres på vejret, som jo ingen kan styre. De udfordringer står vi allerede overfor nu med vores vindmølleenergi – nogle gange er der ikke nok, andre gange for meget. Så hvordan får vi bugt med de udsving, der skaber ustabiliteten? Vi skal konvertere den grønne vindmøllestrøm til andre energiformer, så de kan lagres og bruges i hele energisystemet.

Dette kræver først og fremmest et skift i vores anskuelse af energiforsyningen. Det handler ikke om strøm eller gas eller olie eller noget fjerde. Og det handler heller ikke om, hvilken sektor energien bruges i. Det handler derimod om integration i det samlede energisystem. De sektorielle siloer skal nedbrydes for at vi kan få skabt et så sammenhængende, effektivt og bæredygtigt energisystem som muligt.

Fremtiden ér elektrisk, og vi skal basere fores energiforsyning på vedvarende kilder som vind. Men elektricitet er ikke bare elektricitet, som findes i stikkontakterne – det er ikke nødvendigvis bare et slutprodukt. Tværtimod er strøm fundamentet for yderligere processer, der muliggør energikonvertering og -lagring. Ved relativt simple processer kan energien i den grønne el omformes til gas og flydende brændstoffer.

Brint som bindeled
Fremtidens energisystem skal baseres på elektricitet, men der vil være områder, hvor elektrificering ikke er mulig eller hensigtsmæssig. Det er her, den konverterede strøm kan tage over. I dag eksporterer strømmen billigt de dage, hvor det blæser så meget, at der produceres mere vindmøllestrøm end elnettet kan kapere. Denne overskydende strøm skal vi i stedet bruge til at producere brint. Brinten kan bruges til bl.a. at producerer brændstoffer og gas.

Ved elektrolyse, kan man bruge den overskydende vindmøllestrøm til at splitte vandmolekyler i brint og ilt. Brint er en energibærer, og kan bruges som selvstændig energikilde i eksempelvis biler. Danmark er førende på brintbilsområdet, og verdens første og eneste landsdækkende netværk af brinttankstationer, findes herhjemme. En af fordelene ved brint som brændstof er, at den eneste udstødning det producerer, er ilt og vand.

Omstilling af transportsektoren
Netop udbredelsen af nul-emissionskøretøjer er afgørende for at få bugt med den grønne omstillings evige smertensbarn: Transportsektoren. Brint, methanol og electrofuels spiller her hovedrollen. En omstilling til disse nulemissionsbrændstoffer vil ikke alene betyde bæredygtighed, men også en omfattende forbedring af luftkvaliteten i især storbyerne.

Maritim og flytransport er gode eksempler på steder, hvor elektrificering er meget svær på nuværende tidspunkt. Der vil stadig være brug for flydende brændstoffer i en del år endnu. Både luft- og skibsfart er store klimasyndere, men en omstilling af brændstofferne vil kunne afhjælpe den massive klimabelastning.

Den svære toer
Det er naturligvis lettere sagt end gjort at skabe endnu et nordsøeventyr – der er en grund til at en efterfølger til en succes kaldes den svære toer. Det er dog ikke umuligt, så langt fra endda. Men det kræver vilje, prioriteringer og tårnhøje ambitioner. Heldigvis er det ting, som vi i Danmark aldrig har været sky for tage på os, og det har betalt sig. Vi har den vindmøllesektor, vi har, fordi der er blevet truffet afgørende beslutninger på de rigtige tidspunkter, den grønne vision er blevet prioriteret, og viljen har indfriet ambitionerne. Det kan vi gøre igen – men det rigtige tidspunkt for at træffe de afgørende beslutninger er nu.