Brint til tjeneste

15. november 2018

Den nederlandske ambassadør i Danmark, Henk Swarttouw, er formentlig den første diplomat, der kører en brintbil som tjenestebil. ’Vi ville sætte et godt eksempel, ’ siger ambassadøren, ’selvom det næsten endte galt den første dag, vi havde bilen.’

Bare rolig, brintbilen lever ikke op til brints til tider eksplosive ry, som også ambassadøren har hørt om: ’Mange spørger mig ind til sikkerheden med bilen, men det er jeg slet ikke bekymret for.’ Det, der næsten blev skæbnesvangert for ambassadøren, var at han slet ikke kunne høre sin chauffør køre lige bag ved sig, da han var på vej til kontoret én af de første dage, de havde brintbilen. Så som Swarttouw siger med et glimt i øjet: ’Man skal altså lige vænne sig til, at man ikke kan høre bilen komme kørende, fordi motoren er lydløs. Det giver dog en dejlig komfort, når man kører med bilen.’

Historien bag at Henk Swarttouw er den første ambassadør i verden med en brintbil startede da den nederlandske ambassade tidligere i år skulle udskifte deres gamle tjenestebil. Dieselbilen skulle skiftes, da ambassaden har en regel om, at tjenestebiler må erstattes efter 6 år. Derfor gik jeg tidligt på året i gang med at lede efter en ny tjenestebil. Jeg ville godt have, at det blev en grøn bil. Nu er jeg jo ambassadør i et forgængerland, når det kommer an på grøn energi. Jeg mente derfor, at det ville være en god idé at anskaffe os en bæredygtig bil, som også havde ’ambassade-potentiale’, siger Swarttouw. Dermed henviser ambassadøren til, at han i nogle tilfælde er vært for vigtige besøgende, som for eksempel den nederlandske premierminister Mark Rutte, og at bilen derfor skal have en vis pondus.

En elbil var kort på tale, men valget faldt på brintbilen, en Toyota Mirai, da ambassadøren gerne ville være med til at støtte brintudviklingen og da han kunne se, at der med 10 brinttankstationer i Danmark er et landsdækkende netværk, hvor man kan tanke bilen op.

Købet af bilen blev godkendt af det nederlandske udenrigsministerium, selvom den var lidt dyrere end tjenestebiler normalt må være. ’Ministeriet kunne godt sætte sig ind i mine argumenter om bæredygtighed. Vores lande arbejder sammen om grøn energi, for eksempel når det kommer an på off shore vind, og det ville derfor være godt, hvis vi kunne vise, at vi tager den grønne omstilling seriøst. Derudover kan vi bruge den til at signalere, at vi, både i Nederlandene og i Danmark, satser på grøn energi i transportsektoren.’

Brintbilen har ikke skuffet ambassadøren: ’Den er ’smooth’ at køre i, og den førhen nævnte lydløshed giver en behagelig køretur.’ Ambassadøren må dog indrømme, at han også har oplevet mindre gener ved at køre i en brintbil: ’Netværket af de ti tankstationer er sårbart. Hvis én af tankstationerne ikke virker, eller er løbet tør for brint, kan man hurtigt komme i problemer.’

Ambassadøren husker særligt én af deres første ture med brintbilen til Jylland, hvor de var meget tæt på at løbe tør for brint, og da de ankom til en tankstation, var den ude af drift. ’Det var altså ikke en særlig god oplevelse,’ husker Swarttouw, ’der blev jeg meget stresset.’ Heldigvis blev problemet løst, men det understreger børnesygdommene i brintinfrastrukturen, mener ambassadøren: ’Netværket af tankstationer er ikke modent endnu, og der skal arbejdes på at sørge for at tilførslen af brinten fungerer.’

På trods af de logistiske problemer fortryder Swarttouw ikke at have købt en brintbil: ’Det hører med, når man bevidst vælger at være first mover. Vi kan se potentialet i brint, og vi vil blive ved med at støtte brintteknologien.’