Brint er energipolitikkens schweizerkniv

4. september 2020

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, beskriver i et interview til Erhverv Sjælland brint som energipolitikkens schweizerkniv, der kan løse flere opgaver i den grønne omstilling.

Brint er energipolitikkens schweizerkniv

I en artikel i Erhverv Sjælland forklarer Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, hvordan brint og PtX er afgørende for både at skabe balance i et energisystem baseret på vedvarende kilder og sikre en effektiv udnyttelse af den grønne energi. Han betegner brint som værende energipolitikkens schweizerkniv, forstået på den måde, at brinten kan løse mange opgaver, og har en bred pallette af anvendelsesmuligheder, ikke mindst i transportsektoren. Én af fordelene ved storskala brintproduktion ved elektrolyse er, at grøn strøm konverteres til andre højværdiprodukter, forklarer Tejs Laustsen Jensen: 

“Man kan sige, at strøm bliver en råvare, som vi har rigeligt af. Vi kan så vælge at sælge råvaren billigt til andre lande. Men det er da sjovere at forarbejde råvaren til brændstof, så den får en højere værdi, og vi på den måde kan få flere penge for den. Det kan sammenlignes med mælk og ost. En liter mælk koster en ti’er, men forarbejder vi den til ost, er mælken jo pludselig blevet meget mere værd”. 

Læs hele artiklen her.