14-05-2020 - 14-05-2020

Lancering PtX-Alliancen

Første møde i PtX-Alliancen er for medlemmer af Brintbranchen og Wind Denmark og vil introducere det nye strategiske samarbejde.

I marts annoncerede Wind Denmark og Brintbranchen et nyt strategisk samarbejde, som har til formål at bidrage til udbredelsen af PtX i Danmark samt at nedbryde regulatoriske barrierer. I den forbindelse har vi glæden af at invitere vores medlemmer til den officielle lancering af PtX-Alliancen. Vi havde naturligvis håbet på en større markering, men grundet de nuværende omstændigheder bliver lanceringen afholdt online.

Dette webinar vil byde på en introduktion af PtX-Alliancen, og hvad den vil  arbejde for. Desuden vil hovedanbefalingerne fra de 12 klimapartnerskabsrapporter på PtX-området blive præsenteret.
Webinaret finder sted torsdag den 14. maj kl. 09:30 – 10:30. Dagen inden mødet vil du modtage en kalenderinvitation til Microsoft Teams, hvor mødet afholdes. Tilmeld dig her.

Program:
09:30 – 09:40
Velkomst og introduktion til PtX-Alliancen
v. Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen og Jan Hylleberg, adm. direktør, Wind Denmark

09:40 – 09:50
Opsummering af hovedanbefalingerne fra klimapartnerskabsrapporterne på PtX-området
v Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen og Jan Hylleberg, adm. direktør, Wind Denmark.

09:50 – 10:10
Introduktion af Energinet.dks nye strategi: ’Nye vinde til brint – PtX strategisk handlingsplan’
v. Hanne Storm Edlefsen, områdeleder for strategisk planlægning, Energinet.dk

10:10 – 10:25
GreenLab P2X – Vækst gennem symbiose og storskala
v. Christopher Sørensen, CEO, GreenLab Skive

10:25 – 10:30
Afrunding og tak for i dag

Skulle der være nogen spørgsmål, er I naturligvis som altid velkomne til at kontakte Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, på tlf.: (+45) 26 23 94 43 eller via tlj@rintbranchen.dk.