Grønne electrofuels er fremtiden for luftfarten

I dag offentliggøres en rapport, der viser vejen til den grønne luftfart. 

Brint og CO2 bliver til fremtidens flybrændstof

Der er ingen tvivl om, at når det drejer sig om den grønne omstilling af transportsektoren, er luftfarten én af hovedudfordringerne. Flytrafikken står for en markant klimabelastning, men samtidig er det et afgørende element i den globale mobilitet, som det er både urealistisk og uhensigtsmæssigt at ville begrænse.

Men problemerne med den massive klimabelastning, som flytransporten repræsenterer, skal løses, hvis vi skal nå både de nationale og internationale klimamålsætninger.

En ny rapport, udarbejdet af bl.a. SDU, viser vejen til omstillingen af luftfarten. Grønne electrofuels, der baseres på brint og CO2, er afgørende i arbejdet for en decarbonisering af flytrafikken.

Professor, Henrik Wenzel, fra SDU udtaler til Politiken:

“Vores rapport viser, at teknologien til at fremstille bæredygtigt flybrændstof i Danmark og i Norden er til stede, så vi kan påbegynde etableringen af produktionen inden for få år, og at det er en bæredygtig, attraktiv og mængdemæssigt tilstrækkelig løsning på globalt niveau”.

Danmark har klare styrkepositioner, som gør det oplagt, at det netop er os, der kan gå i spidsen for udvikling og produktion af de grønne flybrændstoffer. Dels har vi de tekniske og forskningsmæssige kompetencer, og dels er vi verdensførende på produktion af vedvarende energi, men også det stærke fjernvarmenet er af afgørende betydning. Ifølge Henrik Wenzel betyder dette fundament, at Danmark er klar til at løfte opgaven med grønne flybrændstoffer:

“Danmark vil være en økonomisk konkurrencedygtig placering på grund af vores udbredte fjernvarmenet og vores allerede avancerede vedvarende energisystem. Så hvis det stod til os, kunne vi sætte i gang i morgen, for vi behøver ikke penge til forskning, og det er enten teknologier, der findes, eller teknologier, der er på trapperne.”  

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem et forskerhold fra SDU, konsulentvirksomheden Niras og den nordiske luftfartsbranche Nisa.

Du kan læse hele historien i Politiken her, og du kan hente hele rapporten her

Brint baner vejen

Brint baner vejen

Den 23-25 oktober stod i brintens tegn i Hamburg. Her blev der både afholdt International Hydrogen Symposium og konferencen Hydrogen for Clean Transport. Samtidigt ankom der brintbiler fra hele Europa foran Handelskammeret i Hamburg for at vise, hvordan det allerede er muligt at køre langt på brint, og hvordan brint kan være med til at bane vejen for en grønnere transportsektor.

Tyske brintambitioner

Det var ikke tilfældigt, at Hamburg var centrum for begivenhederne. Tyskland er en vigtig europæisk spiller, når det kommer til brint og brændselsceller. Der er mange spændende projekter i gang i de enkelte delstater. Der kører bl.a. brintbusser i Køln, brinttog i Niedersachsen og der bliver testet brintfly i Stuttgart – men der er også fra centralt politisk hold fokus på brint, hvilket har betydet et boost til området.

Blot over de sidste 10 år har den tyske stat øremærket i omegnen af 6 mia. kr. til brint og brændselscelleteknologier, og brint og brændselsceller fremhæves af alle de største partier i forbundsstaten som en bunden opgave i den grønne omstilling.

Til symposiet blev det understreget gang på gang, hvordan transport er en vigtig nøgle i hele brintregnskabet, da det er en vigtig aftager af grøn brint. Det er både når det kommer til persontransport og tung transport såsom busser og lastbiler – men også vigtigt i den marine sektor og i flytransport, hvor der er store landvindinger og store CO2-besparelser at hente.

I Tyskland har man taget konsekvensen af denne antagelse og bygget Europas største net af brinttankstationer. Der er dog stadig ikke nok køretøjer på landevejene til at udnytte netværket optimalt. Så næste skridt er at få flere biler på gaderne og derved skabe en større efterspørgsel.

Busser på brint

En måde at sikre en større ’her og nu ’-efterspørgsel på brint er ved at få en større del af den tunge transport over på brint. Det er der ikke noget nyt i og det er en pointe, der gennem de sidste mange år er blevet fremhævet igen og igen – også da det er et område hvor andre teknologier i høj grad kommer til kort.

Bart Biebuyck, leder af det europæiske Fuel Cells and Hydrogen Joint Undertaking (FCH JU) kunne på symposiet således fortælle at vi pr. 1. oktober 2019 har hele 12 busproducenter i Europa, som arbejder med brændselscellebusser. 

I Danmark er der også positive anslag at spore, når det kommer til bussektoren. Inden udgangen af 2020 kommer der tre brintbusser på vejene i Aalborg og der er planer om flere.

Ulrik Torp Svendsen fra Nel Hydrogen fortalte om projektet H2Bus, som har til formål at udrulle brintbusser strategisk i Europa i tre clusters, herunder Danmark.  

”Danmark var et af de første lande, der fik et nationalt dækkende netværk af brinttankstationer, men det kræver et større forbrug at holde det ved lige, end det vi har kunnet mønstre hidtil”, fortalte Ulrik Torp Svendsen fra scenen.  ”Vi forventer at H2Bus-projektet kan være med til at sætte en retning, der kan sikre strategisk udrulning af busser, som kan skabe en fornuftig efterspørgsel på stationerne”.

Prisen på brint er dog også væsentlig i denne sammenhæng, og her havde Ulrik Torp Svendsen en vigtig pointe til alle tilhørerne:

”For at få prisen på brinten ned så er det vigtigt at tænke i stor skala. Så vi skal ikke bare tænke i megawatt men i gigawatt og terawatt. Dét kan få prisen ned og det er helt centralt.”

Fakta om brintbusser

  • 20 busser er nok til at sikre efterspørgslen på en station
  • Busserne kan optankes på 10 minutter
  • Rækkevidden er på omkring 300 km
  • I London har man valgt at satse på brint, så man undgår ladeinfrastruktur i bybilledet
  • Læs mere om brintbusser og deres udbredelse her
Hvis du vil vide mere om de spændende brintarrangementer i Hamburg, så kan du læse mere her:
 
23-24 oktober: International Hydrogen Symposium 2020
24 oktober: Brintbilsrally til Hamburg
25 oktober: Hydrogen for Clean Transport – paving the way for clean transport

 

 

Brintbranchen var naturligvis med i Hamburg for at holde sig opdateret på den spændende dagsorden. Samtidigt er Brintbranchen også projektpartner i Hydrogen Mobility Europe projektet, som stod som arrangør af Hydrogen for Clean Transport-konferencen. Brintbranchen er kommunikationspartner og står for at sikre ordentlige rammevilkår til brint til transport i Danmark.

Wind meets Gas 2019

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, holdt oplæg om de danske PtX-potentialer under dette års Wind meets Gas.

Brint på dagsordenen i Holland

Dette års Wind meets Gas symposium fandt sted i Groningen i Holland d. 17. og 18. oktober. 

Her mødtes interessenter fra PtX-verdenen for at diskutere potentialer for udbygningen af konverteringsteknologier og en højere grad af implementering af brint som bindeled i fremtidens bæredygtige energisystemer.

Blandt de danske repræsentanter var Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der holdt et oplæg under en workshop om udviklingen i norden. Her talte han bl.a. om de massive VE-potentialer i Nordsøen, muligheden for storskala elektrolyse og sektorkobling med bl.a. fjernvarmenettet.

Du kan læse mere om Wind meets Gas her

Japansk delegation besøger Brintbranchen

Japansk delegation besøger Brintbranchen

Torsdag den 17. oktober fik Brintbranchen besøg fra Japan. En gruppe af virksomhedsledere fra Mie i den japanske Kansai-region besøgte Danmark og Sverige for at blive klogere på de nordiske energisystemer.

Delegationen var særligt interesseret i at høre om, hvad der rører sig inden for grøn energi og nye teknologier til grøn transport. Brintbranchens medarbejdere tog vel imod delegationen med et oplæg om brint og brændselscelleteknologiernes betydning i den grønne omstilling.

Japan viser vejen

Japan er også med på brintbølgen og har en ambitiøs national plan for udrulning af brintteknologi, hvor der er fokus på både brint til transportsektoren samt at dekarbonisere brint til industriformål. Dette var også i fokus i forbindelse med det japanske værtskab for G20-topmødet i Oskaka i juni 2019. Her præsenterede Japans handelsminister Mr Hiroshige Seko rapporten The Future of Hydrogen: Seizing Today’s Opportunities, hvor brint spås en vigtig rolle i fremtidens energisystem.

Japans største bilproducent, Toyota Motor Corp, satser på brint og har netop relanceret og opdateret deres brintbil Mirai i sidste uge, hvor bl.a. rækkevidden er forøget med 30 %. Pt. kører der omkring 3000 brintbiler rundt på de japanske veje, men målet er at dette tal i marts 2026 skal være oppe på 200.000 køretøjer og accelerere til hele 800.000 inden udgangen af 2030.

I forbindelse med OL i Japan i 2020 ønsker den japanske regering at sætte fokus på sine brintambitioner og der vil blive etableret et miniature ’Hydrogen Society’, som en del af OL-byen. Toyota Motor Corp, som er en af hovedsponsorerne for de olympiske lege, planlægger at udrulle omkring 100 brintbusser, der vil fungere som shuttlebus i forbindelse med den store sportsbegivenhed.

Biomethan i naturgasnettet for første gang

Der blev skrevet dansk energihistorie d. 24. september, da der første gang blev leveret biomethan til naturgasnettet.

Biomethan i naturgasnettet for første gang

24. september blev der første gang leveret biomethan til det danske naturgasnet. Det er verdens hidtil største power-to-gas-anlæg, der ligger i forbindelse med Biofos Renseanlæg Avedøre, som har leveret biomethanen til nettet. Det er sket efter en veloverstået testperiode, og der er siden d. 24. september blevet sendt biomethan ud i nettet. I en pressemeddelelse skriver Electrochaea, der står bag power-to-gas-anslægget:     

“Kraft-til-gasanlægget i Avedøre har med brug af op til 1 MW el kapacitet til at tilføre op til 1.200 kubikmeter biomethan til naturgasnettet i døgnet og på årsbasis binde op til 800 ton CO2.
Gassen, der således produceres fra vedvarende ressourcer, indeholder mere end 98 % methan og mindre end 1 % af brint og 1 % CO2. Dermed overgås kvalitetskravene til at levere biomethan til naturgasnettet i både Danmark og andre relevante markeder som Tyskland eller Californien.”

Og de ser store potentialer for udviklingen indenfor power-to-gas i Danmark:

“Interessen for en effektiv løsning for lagring af vedvarende energi er særlig stor i Danmark. Her leverer sol- og vindkraft i perioder langt over 100 % af Danmarks nuværende elforbrug, og selv om vindkraft skal dække en stadig større andel af det samlede energiforbrug, ventes sol- og vindkraften i 2030 ifølge Dansk Energi at dække hele 128 % af det årlige elforbrug.”

Du kan læse mere om den historiske begivenhed her.

Danmark bør satse på brint

I en længere artikel i Information forklarer bl.a. Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, hvorfor brint er en oplagt løsning på energilagringsudfordringerne – den grønne omstillings missing link.

Information: Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, har bidraget til en lang artikel i Information om behovet for en stærkere udvikling inden for energilagringsteknologier. Under titlen “Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi” uddyber artiklen, hvorfor og hvordan energilagring skal inkorporeres i det danske energisystem: “Lagring af energi er helt klart den grønne omstillings missing link – nøglen til at få det hele til at hænge sammen”, udtaler Søren Linderoth, leder af afdelingen for energilagring på DTU.

Det danske fjernvarmesystem fremhæves som én af de løsninger, der fungerer i forhold til energilagring som varme. Der er dog visse svagheder ved denne metode som energilagring, da energien ikke kan overføres til eksempelvis transportsektoren. Søren Linderoth mener, at der naturligvis skal forskes og udvikles bredt på dette område, men at elektrokemisk lagring er et oplagt sted at investere: “Vi kan også lave energien om til et kemisk materiale som metanol, metan, ammoniak eller brint og bruge det som drivmiddel i den tunge transport. Skibe kan eksempelvis sejle på ammoniak eller metanol lavet ved hjælp af vindenergi”, siger han og fortsætter: “Vi har talt meget om energi-øer, der skal erstatte olieboringerne i Nordsøen. Hvor man laver vindenergi om til brint eller ammoniak. Det synes jeg, er en oplagt idé.”

Tejs Laustsen Jensen uddyber potentialet for en stærkere udvikling og implementering af brintteknologier til at skabe balance og resiliens i energisystemet: “Vi skal dels bruge brintproduktion til at stabilisere elnettet – så vi kan skrue op og ned for energien, uafhængigt af om vinden blæser, men der er mange andre muligheder”, siger han og fremhæver brintanvendelse i bl.a. transportsektoren: “Et andet oplagt sted at bruge brint er i busser. Eller lave brint om til ammoniak ved at tilsætte kvælstof. Vi kan også lave CO2-fri kunstgødning eller bruge det i den tunge transport ved at tilsætte kulstof til brint og lave metanol.”  Han peger dog på, at bl.a. Holland og Tyskland har sat udviklingen op i gear, og at vi derfor skal have fart på herhjemme, hvis vi ikke skal gå glip af et nyt grønt, energieventyr i stil med vindmøllerne.

Du kan læse hele artiklen her.