Lad os debattere sammen på Folkemødet 2019

Til juni vil Brintbranchen endnu engang være repræsenteret på Folkemødet på Bornholm ved direktør Tejs Laustsen Jensen. I den forbindelse stiller Tejs gerne op til debat og diskussion inden for eksempelvis følgende emner:

  • Danmarks grønne omstilling
  • Grøn strøm og elektrofuels
  • Energilagring og brint i energisystemet
  • Vækst og bæredygtighed
  • Eksport og sektorkobling

Sidste år var Brintbranchen yderst aktiv på Folkemødet med fire events. Sammen med Jesper Theilgaard satte vi fokus på brintbiler og snakkede med brintbilsbilister om deres oplevelser med at køre brintbil. Andre arrangementer satte fokus på lovgivning og den grønne omstilling. Læs mere om Brintbranchen på Folkemødet sidste år her.

Her kan du læse et udpluk af Tejs Laustsen Jensens nyligste debatindlæg og kronikker:

Kontakt direktør Tejs Laustsen Jensen direkte via telefon +45 26 23 94 43 eller mail tlj@brintbranchen.dk.

Så er programmet for energikonferencen klart!

Det er med den største fornøjelse, at vi nu kan præsentere programmet for Brintbranchens energikonference “Vækst via den grønne omstilling – bæredygtighed og eksporteventyr”. Vi er glade for at kunne præsentere et program, der er spækket med de stærkeste interessenter på feltet – fra både ind- og udland. Der vil være oplæg, som belyser alle sider af potentialerne for brint i energisystemet, og de positive indvirkninger det vil have på både klima, sektorkobling, erhverv og eksport.

Den 10. april inviterer Brintbranchen til vores Årsdag  – dette år en energikonference på Christiansborg! Blandt talerne finder du:

  • Lars Christian Lilleholt, Energi-, Forsynings- og Klimaminister (V)
  • Thomas Egebo, Administrerende direktør i Energinet
  • Ulrik Stridbæk, Vice President & Head of Regulatory Affairs i Ørsted
  • Stefan Schrank , Product Manager Coradia Lint & Project Manager Coradia iLint Pre-Series i Alstom
  • Tejs Laustsen Jensen, Direktør i Brintbranchen

Se programmet her:

Arrangementet er åbent for alle, og deltagelse er ganske gratis. Det er dog vigtigt, at du husker at tilmelde dig her:

Ørsted satser på storskala brintproduktion

I går præsenterede Ørsted deres bud i forbindelse med opførelsen af en hollandsk offshore vindmøllepark, Holland Coast South 3&4. Som en del af planerne Ørsted lægger Ørsted op til en storskala produktion af brint med grøn strøm fra møllerne.

Ørsted har med sine 25 års erfaring i offshore vindmøllerparker lagt deres bud ind på de hollandske planer om en ny farm, der skal være med til at sikre, at landet når sit mål om 11,5GW offshore vindenergi i 2030. Det er ikke fremmed territorium for Ørsted at bygge og drive hollandske havmøller, da de i 2016 vandt udbuddet til Borssele 1&2-projektet, der ventes færdig slut 2020/start 2021. Borssele 1&2 bliver den største hollandske offshore vindmøllepark, og vil kunne generere energi til 1 million hustande.

Særligt interessant i forhold til Holland Coast South 3&4-planerne er, at Ørsted ved satse massivt på brintproduktion i sammenhæng med den grønne energiproduktion. Ambitionerne er tårnhøje hos Ørsted, der vil lægge de erfaringer og den ekspertise, de har hentet gennem deres årelange involvering i grøn energi, i at producere brint i stor skala. Der skal knyttes elektrolyseanlæg til energiproduktionen, fordi energikonverteringen kan skabe den lagringskapacitet, der er nødvendig for at stabilisere energisystemet. Brinten kan ligeledes overflyttes til andre sektorer, hvilket kan bidrage til at nedbringe CO2-udslippet i f.eks. transportsektoren og den tunge industri. Administrerende direktør i Ørsted, Henrik Poulsen, udtaler i en pressemeddelelse:

“Using offshore wind to produce green hydrogen from electrolysis is an enabler to decarbonize other sectors such as heavy industries and transport. Production and sale of green hydrogen to large industrial customers can help stabilize revenues from offshore wind farms which rely on the market price of power like Holland Coast South 3&4 will. We are ready to scale-up and bring down costs of green hydrogen like we have done with offshore wind.”

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

Grøn Transport i Herning

Fra den 21. til den 23. marts slår Messecenter Herning dørene op for årets Transportmesse. I år byder programmet på en særlig konference for grøn transport, som ligger den 21. og 22. marts.

Her vil være mange forskellige indslag, oplæg og debatter, som alle omhandler de udfordringer og muligheder, der er ved den grønne omstilling af transportsektoren.

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, holder oplæg under seancen ”Hvad skal til for at gøre transporten grønnere i Danmark – hvordan bruges den grønne transportstøtte og klimaplanen bedst muligt?”, den 21. kl. 11.20.

Oplægget vil handle om, hvilken langsigtet strategi og hvilke politiske tiltag, der er vigtigst at få implementeret, hvis brint- og brændselscelleteknologier skal kunne vinde afgørende indpas i transportsektoren.

Læs mere her